Med sin helt private vendetta, som han siden forsøgte at retfærdiggøre som en form for faglig kamp, tiltog den almægtige Tour de France-konge Lance Armstrong sig på en ellers halvkedelig etape en hovedrolle, som næppe i den brede offentlighed indbringer ham mange popularitetspoint. For superstjernen udfoldede sig nemlig i al sin vælde over for en af de mindre ryttere, italieneren Filippo Simeoni (Domina Vacanze), da denne efter 32 af de 166,5 km, som Tour-feltet i går skulle tilbagelægge fra Annemasse til Lons le Saunier, forsøgte at tilkæmpe sig sportslige succes. EPO-sag Den 32-årige amerikaner, som i morgen modtager massernes hyldest i Paris for sin historiske sjette Tour de France-gevinst, var straks på hjul, da Simeoni indledte jagten på det seks mands udbrud, som siden skulle vise sig at udvikle sig til dagens succesrige. Duoen var ikke længe om at opnå tilslutning, men efter en del parlamenteren og tydelig uenighed lod Armstrong og italieneren sig falde tilbage i feltet. Tilsyneladende en absurd episode, men ingen cykelkender var et øjeblik i tvivl om, hvad den handlede om. For nogle år siden erkendte Simeoni, at han i begyndelsen af sin karriere havde benyttet EPO, og at det var den italienske læge Michele Ferrari, der havde bistået ham i det uheldige medicinske eksperiment. Simeoni fik tre måneders karantæne for den tilståelse, som han havde fremsat i et interview. Tætte kontakter Armstrong har tætte kontakter til Ferrari og gik dengang straks til angreb på Simeoni og beskyldte ham for at være en løgner. Det førte til en injuriesag, som stadig verserer, ligesom Simeonis udsagn om Ferrari er indgået i den dopingefterforskning, lægen har været genstand for i hjemlandet. Så på den baggrund er det nemt at forstå, at forholdet mellem Armstrong og Simeoni er isnende koldt. Men at det affødte så eksplosivt et udfald fra amerikanerens side i går, taler ikke just til hans ære. Han udnyttede ganske enkelt sin position som feltets hersker til personlig hævn over for Simeoni, og cykelsportens uofficielle hierarki fungerer stadig sådan, at det kan lade sig gøre. Eksempler på lignende hændelser er talrige gennem årene, men de er kun meget sjældent udstillet så åbenlyst, som tilfældet var i går. Rystet Simeoni Filippo Simeoni, der tidligere under Touren har været i udbrud, uden at det har medført reaktioner fra Armstrongs side, var tydeligvis rystet over affæren. »Armstrong afslørede over for hele verden, hvilken slags person han er. Det behøver jeg vist ikke at forklare. Han er en stor mester, men hans menneskelige egenskaber giver jeg ikke meget for. Han under tilsyneladende ikke en lille rytter som mig noget, og jeg forstår ikke, hvorfor han skulle behandle mig sådan«, siger Filippo Simeoni. Og hans manager på Domina Vancanze-mandskabet Vicenzo Santoni havde naturligt nok heller ikke meget tilovers for amerikanerens opførsel. »Armstrong havde sagt til de andre seks og Simeoni, at han ville sørge for udbruddet ikke ville blive til noget, hvis Filippo ikke trak sig. Jeg synes, det er helt urimeligt, at en rytter kan optræde på den måde. Og også at Filippo blev hånet af andre, da han atter befandt sig i feltet. Han var en overgang mest stemt for at stå af, men vi overtalte ham til at blive«, fortæller Santoni. Armstrong undskylder intet Lance Armstrong forsøgte ikke at bortforklare, hvad han havde foretaget sig, men syntes åbenbart, han havde handlet fuldstændig korrekt. »Simeoni er kun ude på at skade cykelsporten og vores fælles interesser. Jeg prøver på at beskytte dem. Så enkelt er det. Det var for hele feltets skyld, jeg sørgede for, at Simeoni ikke skulle få mulighed for at hente hæder på denne etape«, konstaterer Lance Armstrong. Den sportslige del af etapen mundede ud i, at de seks lykkeriddere holdt hjem. Tilsyneladende var også det, noget Armstrong havde indflydelse på, for på det tidspunkt, da det stod klart, at tempoet i feltet skulle øges kraftigt, hvis sekstetten skulle fanges, fik amerikaneren sig en sludder med flere ryttere fra andre hold. Og straks derefter sænkedes farten den kende, der gjorde det muligt for udbryderne at føre deres forehavende succesrigt til ende. Sidste bjerg På vej op mod den sidste bjergspurt 13,5 km fra mål trådte den 26-årige spanier Juan Miguel Mercado (Quick Step) an, og den eneste af hans fem tidligere følgesvende, som havde overskud til at svare igen, var hans seks år ældre landsmand og tidligere Banesto-holdkammerat José Vicente Garcia Acosta (Illes Balears). Med sidstnævnte som den største slider klarede de sig i mål med et forspring på 11 sek., og det var Mercado, der høstede laurbærrene, mens Garcia Acosta i ærgrelse over de skønne, spildte kræfter hamrede hånden i styret ved målpassagen.