Efter to forrygende dramaer i Pyrenæerne med suveræne hovedpersoner i den femdobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrong (US Postal) og Team CSC's Ivan Basso står det nu klart, at de to fornemste slutplaceringer i den 91. udgave af verdens mest fascinerende cykelshow har fundet deres ejermænd - med mindre klassementet da slår en fuldstændig kolbøtte i Alperne, eller de to frontfigurer udsættes for uheld inden den kommende søndags parade til Paris. På den 205,5 km lange 13. etape fra Lannemazan til Plateau de Beille gjorde kongen og hans kronprins fælles sag i finalen på den 15,9 km lange klatretur gennem den estatisk jublende menneskemur op mod målet i skisportsstedet i Pyrenæerne. Og denne gang var det den amerikanske superstjerne, der kunne strække armene jublende og sejrrigt i vejret, da han i den sidste lille kurve passerede italieneren, der ikke svarede igen på Armstrongs antrit. Det var dog heller ikke nødvendigt for at gøre det til en ny indbringende dag for den 26-årige CSC-rytter. Igen leverede han sin væsentlige del af arbejdet i det definitive fremstød sammen med Armstrong, og mens amerikaneren rykkede op på den sammenlagte andenplads, er Basso nu lige efter ham. Seje Voeckler Og den rækkefølge synes at skulle bevares løbet ud - blot med den lille ændring, at de to vil være placeret som nr. 1 og 2, når franskmanden Thomas Voeckler (La Boulangére) formodentlig på tirsdag ikke længere evner at forsvare den gule førertrøje. Det gjorde han med næsten overmenneskelig styrke i dag, og han kæmpede sig i mål som nr. 13 med et minus på 4.42 min. til Armstrong, hvilket betyder, at han nu er 22 sek. foran denne og 1.39 min. foran Basso. Ullrich fik ny næsestyver I forhold til amerikaneren og italieneren måtte samtlige andre af Tourens fremtrædende personligheder også denne dag nøjes med biroller. Jan Ullrich (T-Mobile) stred sig i mål som nr. 6 med et minus på 2.42 min. og er nr. 8 i klassementet, mens Tyler Hamilton (Phonak) forsvandt helt fra Tour-karavanen, da han valgte at stå af undervejs. De smerter, han har haft i ryggen efter sit styrt var blevet så voldsomme, at han ikke kunne fortsætte, og dermed fik den danske behandler Kenneth Gormsen altså ikke held med sit indædte arbejde for at holde den amerikanske favorit inde i løbet. Rasmussen på nyt forgæves togt Inden US Postal kollektivet for alvor leverede sit kunststykke og bragte Armstrong i den ideelle position på den sidste stigning, havde Michael Rasmussen gjort alvor af sin forudsigelse om, at han ville kaste sig ud i et angreb også på andendagen i Pyrenæerne. Efter 38 km fik han tilslutning til CSC's Jens Voigt og Sylvain Chavanel (La Boulangère), og mens Chavanel måtte slippe, holdt den dansk tyske duo sammen til godt halvvejs op mod Plateau de Beille. Mangler den sidste kant Da blev offensiven endegyldigt neutraliseret, og Michael Rasmussen måtte efter en endnu mere heroisk fight end det foregående døgn erkende, at hans kræfter og timing - alle hans formidable klatreegenskaber til trods - endnu ikke rækker overfor de ypperste Tour de France-skikkelser. Men meget mangler der ikke for den tidligere mountainbikeverdensmester, og når han får lidt bedre styr på, hvornår han skal udnytte sine offensive kvaliteter, har han absolut formatet til at vinde en eksklusiv etape som gårsdagens med syv bjergspurter undervejs. Nu passerede han målstregen som nr. 23 og måtte indkassere et nederlag på 7.33 min. til Armstrong. Armstrong: Ivan er en trussel Denne havde igen kun lovord til overs for Ivan Basso, da han på det efterfølgende pressemøde blev spurgt, om italieneren nu også for alvor er farlig for hans stræben efter at sikre sig den historiske sjette Tour-gevinst. »Ivan er absolut en trussel, og det håber jeg bestemt, at hele holdet er klar over. Jeg er i hvert fald. Han er superstærk, og der er ingen tvivl om, at han er fremtidens mand i Tour de France. Jeg føler mig desuden overbevist om, at han vil fortsætte resten af løbet, som han er begyndt. Og det gælder både i Alperne og på den sidste lange enkeltstart«, siger Lance Armstrong, der var alt andet end tilfreds med den opførsel, de mange baskiske tilskuere i menneskemasserne på det sidste bjerg udviste. Stor selvtillid hos Armstrong »Der var et tidspunkt, da jeg opfattede det som ret truende. Jeg forstår godt, at de har forventet sig mere af Iban Mayo, men det er jo ikke min skyld, at han ikke slår til. Så da vi var kommet gennem den værste tumult, sagde jeg til Basso, at det da var godt, vi ikke blev slået ihjel«. »I øvrigt følte jeg mig stærkere på denne etape end til La Mongie, og det har styrket min selvtillid, at jeg har bevist overfor mig selv, at jeg er i stand til at klare bjergene bedre end de fleste. Jeg var meget usikker inden starten på Touren, og det er måske forskellen fra sidste år. Da var jeg nok for selvtillidsfuld, og det bragte mig i vanskeligheder. Nu føler jeg, at situationen er under kontrol, selv om jeg bestemt ikke tager noget for givet, før vi er i Paris«, understreger Armstrong. Optimistisk Riis CSC-chefen Bjarne Riis erkender efter sin italienske trumfs nye imponerende indsats, at alt peger frem mod en podieplads. »Ivan var ikke helt så stærk som på etapen til La Mongie. Jeg kunne se på ham, at han ikke havde det samme overskud som dagen før. Stadig rakte det imidlertid til at køre fuldstændig lige op med Armstrong, og det fortæller noget om, hvor god Ivan er. Og jeg kan da ikke se, der skulle være nogen grund til at frygte fortsættelsen, selv om vi endnu har Alperne tilbage. Jeg bevarer i hvert fald optimismen«, lyder det med et bredt smil fra Bjarne Riis, der på forhånd havde gjort sine ryttere opmærksom på, at det var sandsynligt, at Michael Rasmussen ville angribe. Hos CSC var Carlos Sastre ikke helt så stærk som i fredags, men klarede sig trods rygsmerter i mål som nr. 16 6.34 min. efter Armstrong og Basso.