Da Michael Rasmussen sidste år med sin syvendeplads i Vuelta a Espana indskrev sig i den hjemlige cykelhistorie som den blot sjette rytter, der har formået at hjemføre en top 10-placering i en af de tre store, nationale rundture, var han stærkt udmattet efter de tre ugers strabadser. Men den danske klatrer frygter ikke at noget tilsvarende vil ske denne gang, selv om han har spillet en fremtrædende rolle på flere af bjergetaperne i Tour de France. »I Vueltaen var jeg meget træt også i den sidste uge af løbet, men det er slet ikke tilfældet her. Jeg føler mig forholdsvis frisk, men ved naturligvis ikke, hvordan jeg reagerer, når det hele er overstået. Og det er da rigtigt, at det tog mig lang tid at komme mig oven på indsatsen i Spanien. Men heldigvis er der lang tid til verdensmesterskaberne«, siger Michael Rasmussen og lader med den sidste bemærkning forstå, hvor højt han prioriterer opgøret om VM-medaljerne, der foregår i begyndelsen af oktober i vante omgivelser tæt på hjemmet ved Gardasøen. Bedre rute »Der er selvfølgelig også OL inden, men det må jeg tage, som det kommer. Selvfølgelig rejser jeg til Athen i håbet om at kunne lave et godt resultat, men det er vist temmelig indlysende, at VM-ruten passer bedre til mig«. Med kun en enkelt bjergspurt - en 4. kategoristigning på finaleetapen til Paris - tilbage i Tour de France har Michael Rasmussen endnu chancen for at besætte tredjepladsen i den konkurrence, som Richard Virenque har vundet for syvende gang. Rabobanks dansker har ligesom Team CSC's Ivan Basso 119 point, men italieneren er foreløbig placeret som nr. 3, fordi han har sikret sig flest førstepladser i en af de højeste kategorier. Michael Rasmussen starter i øvrigt på torsdag i gadeløbet i Silkeborg, og skal, før det går løs i Athen 14. august, ud i endnu en betydende international opgave i World Cup løbet Clasica San Sebastian 7. august.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce