Brasilien er klar til semifinalen i Copa America efter en sejr på 4-0 over Mexico, der led sit første nederlag i turneringen i Peru. De forsvarende verdensmestre møder i semifinalen onsdag Uruguay, der vandt deres kvartfinale mod Paraguay med 3-1. Adriano scorede to mål for Brasilien og bragte sig dermed op på fem i alt. Han er øverst på topscorerlisten. Filmede sig til straffe Hans præstation blev dog skæmmet, da han filmede sig til et straffespark i første halvleg af en kamp, der var mere jævnbyrdig, end cifrene fortæller. I 28. minut trak Adriano fri og fyrede af, men målmand Oswaldo Sanchez reddede. De løb begge efter riposten, men pludselig faldt Adriano omkuld, og dommeren føjtede straffe. TV-billeder viste dog ifølge AP, at målmanden overhovedet ikke rørte brasilianeren. Han prøvede tværtimod at holde sine hænder fra ham. Lige kamp før føringsmål Indtil da havde kampen været helt lige. Alex scorede på straffesparket, og i anden halvleg scorede Adriano de to mål, der afgjorde kampen. Kort før sidste fløjt lagde han op til Ricardo Oliveiras mål til slutresultatet 4-0. »Vi efterlod ingen tvivl om, at vi var det bedste hold«, sagde Brasiliens træner Carlos Alberto Parreira efter kampen. Hans hold er på ret kurs igen efter 2-1 nederlaget til Paraguay i gruppespillet. Håb om drømmefinale Mexicos assistenttræner var helt uenig i den udlægning. Han fremhævede det omdiskuterede straffespark og sagde, at kampen ville have taget en helt anden drejning, hvis dommeren ikke havde fløjtet det. Argentina møder Colombia i den anden semifinale tirsdag, så der er stadig håb om en drømmefinale mellem de to arvefjender Brasilien og Argentina.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























