Iban Mayo mødte ikke til start, da Tour de France rytterne trillede ud på årets første etape i Alperne. Spanieren var på forhånd udset til at være en af Lance Armstrongs skarpeste konkurrenter, men den lille klatrer fra Euskaltel har ikke levet op til forventningerne. Muligvis plaget af virus »Vi ved, at han ikke ville være i stand til at gennemføre etapen i dag, så vi besluttede, at det var bedre for ham ikke at starte«, sagde Mayos sportsdirektør, Miguel Madariaga og tilføjede, at Mayo »ikke har nogle kræfter tilbage« og muligvis har pådraget sig en virus. Mayo vandt sidste år en imponerende etapesejr på 8. etape til Alpe d'Huez og sluttede som nummer seks sammenlagt. Efter et forrygende forår med flere store sejre vandt han i juni det prestigefyldte løb Dauphiné Libéré, hvor han på bjergenkeltstarten til Mont Ventoux slog Lance Armstrong med to minutter. Resultatet gav ny næring til spekulationerne om, at han kunne vippe den femdobbelte Tour-vinder af pinden. Styrt på tredje etape Men årets rundtur i det franske udviklede sig til et mareridt for 26-årige Mayo. Han styrtede på tredje etape og mistede næsten fire minutter til favoritterne. På den første etape i Pyrenæerne klarede han sig rimeligt og tabte kun omkring et minut til Ivan Basso og Armstrong, men dagen efter gik det helt galt for Mayo. Allerede på en af de første stigninger blev han sat med flere minutter. Tre hjælperyttere forsøgte at trække ham op til favoritgruppen, men det lykkedes ikke. Mayo ville udgå tidligere Mayo var faktisk ved at udgå allerede dér. Han stod af cyklen, men sportsdirektøren overtalte ham til at fortsætte. Spanieren kæmpede sig i mål på Plateau de Beille 37 minutter og 40 sekunder efter sejrherren Lance Armstrong. Med Mayos farvel er nedturen fuldbyrdet for Euskaltel. Holdets anden stjerne og sidste års nummer fem Haimar Zubeldia udgik på etapen til Plateau de Beille, hvor Mayo led.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























