Så kan FC København ikke vinde flere trofæer i år - hvor den allerstørste triumf kan hjemføres om kort tid: En adgangsbillet til millionspillet i Champions League. FCK starter i kvalifikationen til den fornemste europæiske klubturnering i næste uge, og københavnerne er godt rustet og i glimrende form. Flot kamp Det så man til aften, da pokalvinderne og de danske mestre også snuppede Super Cup-pokalen ved at besejre AaB (tabende pokalfinalist) med 2-1 i en levende, spændende dyst. FCK'erne diskede i perioder op med flot, velkomponeret kombinationsspil og kom til mange afslutninger. Hvis ikke Jimmy Nielsen havde vist sin klasse med en række store redninger i AaB-målet, var kampen blevet afgjort meget tidligt. Stolpeskud i sidste minut Men den blev holdt i live lige til det sidste - hvor Allan Gaarde et halvt minut før tid sendte en bold på stolpen - og FCK'erne måtte slide hårdt ti mod elleve i slutfasen. Hjalte Nørregaard blev udvist efter knap en halv time, fordi han to gange kom for sent med tacklinger bag fra. Den første gik ud over Jacob Sørensen, der blev skadet, så han udgik. FCK'ere i fint spillehumør Mens AaB-fremspillet ikke fungerede særlig godt med svenskeren Martin Ericsson, der spillede centralt på midtbanen i foråret, i en ny rolle ude i siden, var der variation, god fremdrift og fart på, når FCK'erne fik bolden. Jesper Bech og Martin Bergvold var i fint spillehumør, Alvaro Santos effektiv til at dække bolden og gøre medspillerne gode, og Michael Silberbauer var tændt og koncentreret. Jacobsen og Tobiasen som målscorere Santos og Silberbauer sørgede for opspillet til 1-0-målet, som Lars Jacobsen bankede i kassen. Ole Tobiasen sparkede eminent 2-0-føringen ind, da Todi Jónsson lagde bolden til rette for ham. Bård Borgersen fik reduceret på en løs chance tæt ved FCK-målet. Bo Svensson og Ole Tobiasen spillede ellers med fint overblik som stopperduo, og Tobiasen var god til at spille bolden ud af forsvaret. God kamp af ny finne Den nye back, finnen Janne Saarinen, viste sig som en hurtig, hård og skudstærk type - der kunne kyse den lille AaB-brasilianer Dantas Welington. Om Welington og landsmanden Tulio Froes bliver forstærkninger på Alborg-holdet, er svært at sige efter Super Cup-finalen. Den stod der FCK på.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager