Hos Team CSC næres stor forventninger om, at holdet i Ivan Basso har en italiener, som kan kæmpe med om topplaceringerne i Tour de France. Men verdens stærkeste cykelnation råder over endnu yngre emner til at løfte arven fra landsmænd med fordums stjernestatus i den krævende styrkeprøve. Og i den sammenhæng synes den 24-årige Michele Scarponi, som i lørdags markerede sig i det afgørende udbrud på etapen til Saint Brieuc, allerede i sin Tour de France-debut at have store muligheder for at træde frem i forreste geled. Begyndte som otte-årig Han har kørt cykelløb, siden han var otte, og efter en kort periode i teenageårene, da udviklingen gik i stå, og han havde svært ved at gøre sig gældende, har han nu i adskillige sæsoner formået at hævde sig som et af Italiens største talenter. Han blev national amatørmester i 1997 og gjorde det på en måde, som fik eksperterne til at spærre øjnene på. På den afsluttende stigning op mod målet i Castello di Caneva lagde han samtlige rivaler bag sig og demonstrerede dermed sine kvaliteter som klatrer, men det var nu ikke disse egenskaber alene, som skaffede ham adgang til det professionelle eventyr. Ved U23-VM i 2001 beviste han nemlig i Lissabon, hvor komplet en rytter, han er, idet han blev nr. 8 på enkeltstarten, og dermed var der ikke længere tvivl hos ledelsen hos Acqua e Sapone om, at unge Scarponi var værd at satse på. Gennembrud Han fulgte med nationalidolet Mario Cipollini, da holdet i 2002 skiftede navn til Domina Vacanze, og det blev også sæsonen, hvor han noteredes for sin første sejr, idet han slog til på en etape i Setimana Lombarda. Sidste år oplevede han så noget af et gennembrud med en stribe bemærkelsesværdige placeringer, men det afgørende er først indtruffet i år. Han er således hyldet som vinder fem gange med triumfen i Fredsløbet som den fornemste, og umiddelbart inden Touren stillede han sine etapeløbsfærdigheder til skue i Østrig Rundt, hvor han blev nr. 2 efter australieren Cadel Evans (T-Mobile). Han stiftede i 2003 for første gang bekendtskab med de store nationale rundture og klarede sig fornemt med en slutplacering som nr. 16 i Giro d'Italia, mens han besatte 13.-pladsen i Vuelta a Espana. Også i de mest udfordrende klassikere har han formået at klare sig blandt de stærkeste, hvilket sås, da han blev nr. 4 i Fleche Wallone og 7 i Liège-Bastogne-Liège. Hans aktuelle Tour-optræden kan meget vel munde ud i, at han sikrer sig en podieplads i Paris som vinder af ungdomskonkurrencen.