Piil er dagens helt

Jacob Piil, Danmark. - Foto: AP
Jacob Piil, Danmark. - Foto: AP
Lyt til artiklen

CSC-direktør Bjarne Riis har opgivet at give Jakob Piil instrukser om den måde, han skal køre på. »Han er i så stor form, at det er umuligt at få ham til at tage det roligt. Man skal bare lade ham være«, siger Bjarne Riis i en af de utallige artikler, den internationale presse helligede den danske udbrudskonge i går. Det var også umuligt ikke at lægge mærke til ham. Søndag var han med i et langt udbrud i etapen til Quimper, og inde i pressesalen mindede skærmene med billeder fra etapen og diverse informationer om, at det danske fænomen har været i udbrud på 551 km under Tour'ens første etaper. »Det er helt exceptionelt«, siger Daniel Mangeas, officiel turspeaker siden 1974 og en af de bedste kendere af løbet. På det bærende billede Det bærende billede i sportsdagbladet l'Equipe viser Piil i udbrud, og dagbladet Libération svinger sig op i de litterære højder og sammenligner den danske rytter med Don Quijote: Han slås og han slås, alle beundrer ham, men udkæmper han de rigtige kampe? Kæmper han ligesom hovedpersonen i Cervantes' berømte roman først og fremmest mod vindmøller? Spørgsmålet er måske ikke så smigrende for Piil, men avisen bringer selv svaret i form af et interview med den unge franskmænd i førertrøjen, Thomas Voeckler. »Piil er ikke langt fra mig i klassementet, men mine holdkammerater har endnu en gang udført et stort arbejde«. Følger bare med L'Equipe skriver også, at Piil er så godt placeret, at han truede Thomas Voecklers gule trøje. Derfor var det også rigtigt at gå med i et udbrud, som kunne have givet bonus, lyder flere vurderinger i pressen. Jakob Piil siger selv til dagbladet Aujourd'hui, at angrebslysten kommer af sig selv. Han har ikke lagt en masterplan, men følger bare med. »Jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det hver dag. Jeg er heldig. Jeg angriber aldrig, men jeg er altid bag ved de fyre, der angriber. Så når benene fungerer, er det bare med at trampe i pedalerne«. En journalist spørger, om nordmanden Hushovd ikke er smartere ved bare at vinde i sprinten. »Hvis jeg kunne det, gjorde jeg sikkert ikke alt det her«, lyder svaret. Jernmanden Den slags bemærkninger fra den danske »jernmand«, som flere blade kalder Piil, er meget populære, og i pressesalen er der enighed om, at han har bidraget til at sætte liv i den første uges mange lige etaper. Den erfarne Tour-speaker Daniel Mangeas ser gerne flere ryttere som Piil. »Det er folk med en offensiv indstilling som Piil, publikum kan lide. De holder af ryttere, der hele tiden går efter sejren«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her