Den australske Cofidisrytter Stuart O'Grady vandt 5. etape, mens den franske mester Thomas Voeckler fravristede Lance Armstrong den gule førertrøje. Den femdobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrong (US Postal) var dog alt andet end en nederlagets mand efter 5. etapes 200,5 km fra Amiens til Chartres. Først 12.33 min. efter, at australieren Stuart O'Grady (Cofidis) førte et 184 km langt femmands udbrud succesrigt til ende ved at henvise Jakob Piil (Team CSC) til andenpladsen, mens Voeckler som nr. 4 over stregen kunne juble over sin nyerhvervede position i toppen af Tour-hierarkiet, nåede Armstrong til mål i det store hovedfelt, der trods endnu en dag med talrige styrt omfattede næsten samtlige øvrige deltagere. Tog det roligt Og den 32-årige US Postal-kaptajn tog særdeles afslappet på den kendsgerning, at han efter en enkelt dag i gult dumpede ned på sjettepladsen. »Det var lige en vending som denne, jeg kunne ønske mig i løbet, for nu kan vi koncentrere anstrengelserne om at være helt klar, når det bliver alvor i Pyrenæerne», lød vurderingen fra en smilende Lance Armstrong, da de godt fem timers færd sydpå fra Amiens var tilbagelagt. »Som jeg allerede sagde efter sejren i holdløbet, er det ideelt i den større sammenhæng, at vi ikke har den samlede førsteplads at forsvare. Det eneste, der ikke var med i beregningerne, var, at fire af vore ryttere styrtede samtidig. Men heldigvis kunne alle fortsætte. Vi arbejdede for, at forspringet ikke skulle blive for stort, og det lykkedes. Jeg havde hele tiden kontakt med vores sportsdirektør, Johan Bruyneel, og han var ligesom jeg yderst tilfreds med udviklingen. Han opfordrede os også til ikke at jagte for voldsomt, for uden at ville fornærme de fem mand, der absolut lavede en flot indsats, er det ikke dem, jeg skal bekymre mig om for at stå øverst på podiet i Paris«. Udbrud efter 16 km 16 km efter starten i Amiens etableredes den offensiv, der skulle vise sig som dagens afgørende, og som i hvert fald frem til udfordringerne i bjergkæden på grænsen mellem Frankrig og Spanien om en uge efter alt at dømme vil indskrænke muligheden for et nyt - midlertidigt - tronskifte til Thomas Voecklers fire ledsagere i udbruddet. Atter formåede Jakob Piil at vælge det rette tidspunkt til at angribe, men med den formidable fightervilje, han lægger for dagen i dette Tour de France, yder han nu også det maksimale for at gribe lykken. 880 km har rytterne foreløbig tilbagelagt, og den 31-årige dansker har siddet i front i 392, så når den jury, der hver dag kårer etapens mest angrebsivrige aktør - i går tilfaldt den hæder noget uforståeligt franskmanden Sandy Casar (FDJeux.com), i Paris skal kåre hele løbets mest fremtrædende skikkelse i denne sammenhæng, må Piil være en oplagt kandidat. O'Grady var favorit Foruden danskeren, Voeckler, O'Grady og Casar kastede også svenskeren Magnus Bäckstedt (Alessio-Bianchi) sig ud i den langvarige satsning. Og i den kvintet var O'Grady i kraft af sine hidtidige bedrifter den naturlige favorit, hvilket han altså også levede op til. De fem kom nemlig samlet hjem, selv om det forbilledlige samarbejde afløstes af de forudsigelige solofremstød inden for de sidste 10 km. Og da Voeckler som nr. 59 med et minus til Armstrong på 3.00 min. inden etapen var den klart bedst placerede sammenlagt, kunne han dele O'Gradys glæde over dagens forløb. For fransk cykelsport, der er hårdt plaget af dopingskandaler, efter at affæren omkring Cofidis-mandskabet fik denne problematik til at nå nye højder, har Voeckler i en rum tid været betragtet som en af de unge ryttere, der skal medvirke til at bringe den fortsat enormt populære idræt ud af krisen. Fransk mester En lille uge før Touren indledtes, oplevede han karrierens indtil da herligste jubelstund med sejren i det franske mesterskab. Og nu er han på endnu mere markant facon et nationalt samlingspunkt i den gigantiske begivenhed, der de seneste mange år har sukket efter nye franske forgrundsfigurer. »Jeg bilder mig ikke ind, at jeg har den mindste chance for at slutte blandt de bedste i Tour de France, men jeg kan garantere, at jeg vil kæmpe for at bevare førertrøjen længst muligt«, siger Thomas Voeckler, der er i gang med sin femte sæson som professionel, men ikke trådte ud af anonymiteten før 2003, da han bl.a. vandt Luxembourg Rundt. Ingen bjergdrømme »Lige før det franske mesterskab vandt jeg bjergetapen i Route du Sud, men det giver mig ingen forhåbninger om at kunne følge med, når det går løs i Alperne og Pyrenæerne, for Tour de France befinder sig på et helt andet niveau end samtlige andre løb. Men foreløbig glæder jeg mig helt vildt over den gule trøje. Det har været fantastisk at køre i den franske mesterskabstrikot, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det nu vil blive«, fastslår Thomas Voeckler. Han håber på, at de aktuelle bedrifter kan medvirke til, at hans sportsdirektør, Jean-René Bernaudeau, finder en ny sponsor til afløsning for Brioches La Boulangère, som stopper efter denne sæson. Men under alle omstændigheder vil Voeckler næppe blive arbejdsløs.