Med Andrea Peron impliceret i et af de talrige styrt undervejs og Kurt Asle Arvesen udsat for en barsk tur i asfalten i den dramatiske finale, kastedes triste skygger over en CSC-dag, der ellers med Jakob Piil i nyt langt udbrud atter havde præsenteret det danske mandskab i front. Både Peron og Arvesen fuldførte etapen, men italieneren måtte en tur på hospitalet for at få undersøgt sin ene arm, mens nordmanden fik et voldsomt slag i hovedet, da han røg omkuld efter en hasarderet spurtmanøvre af søndagens sejrherre, Jaan Kirsipuu (AG2R), der ligeledes gav den franske sprinter Jimmy Casper (Cofidis) en ublid medfart. Først i dag kan det med sikkerhed fastslås, hvor megen overlast de to CSC-ryttere har lidt. Også Claus Michael Møller tumler med bekymringer, efter at han stillede til start i Touren med begrænsede forventninger, fordi han kun havde seks løbsdage på tre måneder bag sig, inden det gik løs i Liège. Og nu er frygten for, at eventyret skal slutte i utide, så småt begyndt at snige sig ind på den 35-årige Tour-debutant. »Jeg var aldrig kommet hertil, hvis jeg ikke havde troet på, jeg ville nå til Paris. Og jeg følte mig også overbevist om, at jeg var sluppet af med den skade, der har plaget mig det meste af foråret, for jeg trænede virkelig hårdt igennem inden afrejsen til Belgien. Men søndag aften begyndte det at gøre ondt i det venstre ben igen, og det er et meget dårligt tegn. Jeg kan ikke undgå at blive bange for, at det udvikler sig så slemt igen, at jeg simpelthen må stå af«, siger Claus Michael Møller, der udgik af Schweiz Rundt for godt tre uger siden for at få betændelsen i senen mellem skinneben og fod behandlet på et hospital i Spanien. Rasmussen skal kæmpe Den anden danske Tour-debutant, Michael Rasmussen (Rabobank), har ingen problemer med helbredet, men han lægger ikke skjul på, at han glæder sig til andet terræn end det aktuelle. »Jeg har for længst indstillet mig på, at jeg skal kæmpe for at komme igennem denne første uge uden uheld, og foreløbig er det lykkedes. Jeg har fået fin hjælp af holdkammeraterne, selv om planen om, at Michael Boogerd skulle være så tæt på mig som muligt, ikke rigtig har fungeret. Boogerd vil helst sidde så langt fremme i feltet som muligt, men det passer ikke rigtig mig, medmindre det er strengt nødvendigt. I stedet har både Erik Dekker og Marc Wauters været en stærk støtte, hvilket er betryggende«, siger Michael Rasmussen.