På en 6,1 km lange rute i hjertet af Liege tages i eftermiddag de første tråd i den 91. udgave af Tour de France. Og den 28-årige australier Bradley McGee (FDJeux.com) fremstår som favorit til at gentage sidste års bedrift, da han i Paris henviste den senere enkeltstartsverdensmester - og nu udelukkede - David Millar (Cofidis) til andenpladsen med otte hundredele af et sek. McGee har i denne sæson vundet prologerne i Romandiet Rundt og i Giro d'Italia, ligesom han for et par uger siden sikrede sig den samlede sejr i Route du Sud ved at slå til på næstsidstedagens enkeltstart. Sidste år nåede han at optræde i den gule trikot i to dage, men hans aktuelle drømme rækker væsentligt videre, og faktisk ser han den forestående udfordring som et fingerpeg om, hvor vidt han indenfor de nærmeste sæsoner vil kunne være med til at slås om de absolutte topplaceringer i slutklassementet. Stærke ryttere Det forekommer dog usandsynligt, at han allerede nu vil få næring til de disse forhåbninger, der for alvor fik vind i sejlene med hans samlede ottendeplads i Giro d'Italia. For som vanligt hæver kvaliteten af feltet i Tour de France sig milevidt over den, der bydes på i de to andre store nationale rundture, Giro d'Italia og Vuelta a Espana - en påstand, der dokumenteres eftertrykkeligt af den officielle verdensrangliste, hvis nyeste udgave netop har set dagens lys efter visse genvordigheder, som nødvendiggjorde en kraftig revision. Af de 21 deltagende firmahold hører de 20 hjemme i 1. division, mens det sidste - italienske Domina Vacanze - ikke fik fornyet sin licens til det fineste selskab i år, fordi Den Internationale Cykelunion UCI ikke fandt de økonomiske forhold tilfredsstillende. Ydermere er 18 af de 19 bedst placerede mandskaber i cykelsportens superliga til stede i Liege - kun sæsonens spanske nyskabelse Saunier Duval på tiendepladsen er udenfor, fordi holdet er nyt og således ikke har nået at kvalificere sig - og deraf følger meget naturligt, at også et bredt udsnit af de førende individualister vil være at finde på startlinjen i Liege. Faktisk savnes fra top 20 på verdensranglisten kun seks mand, og det tal er lige netop omvendt proportionalt i forhold til Giroen, som blot kunne præsentere seks af de 20 bedste - igen fordi de stærkeste 1. divisionshold viste behersket interesse for at medvirke. Tidsloft i holdløbet Efter prologen stifter rytterne bekendtskab med et par etaper, der bringer tankerne hen på både Liege-Bastogne-Liege og Paris-Roubaix, og onsdag bydes så på den første af nøgleopgaverne for aktørerne med ambitioner om at være med i forreste frontlinje sammenlagt. Ganske vist er Lance Armstrong lettere fortørnet over, at arrangørerne har indført en grænse på 2.30 min. for det tab, der kan noteres i det 54,5 km lange holdløb, men han vil utvivlsomt satse på, at så mange som muligt af rivalerne tilføjes dette maksimale nederlag på strækningen fra Cambrai til Arras. Når der på denne måde er skabt en vis stabilitet i den samlede stilling, overlades scenen formentlige til sprinterne, inden klassementsfolkene atter skal være voldsomt på vagt på de to etaper - 10. og 11. - i Massif Central. Opmærksomheden har som vanligt været koncentreret om Pyrenæerne og Alperne, men de to dage i det meget kuperede terræn kan medføre ubehagelige overraskelser. Målpassagerne på 12. og 13. etape foregår efter krævende, afsluttende klatreture i bjergkæden på grænsen mellem Frankrig og Spanien, hvorefter der atter en enkelt dag er dømt massespurt i Nimes, inden Alperne melder sig. Bjergenkeltstarten til Alpe d'Huez - 16. etape - har været et centralt emne i Tour-diskussionerne lige siden ruten offentliggjordes, men den efterfølgende styrkeprøve til Le Grand Bornand må formodes at blive endnu mere udslagsgivende. Endelig fastlåses styrkeforholdet definitivt på næstsidstedagens 55 km lange enkeltstart, og her kan væsentlige detaljer endnu blive afgjort.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























