Det er 68 år siden, at briterne har kunnet hylde en af deres egne som mester i den traditionsrige Wimbledon-turnering. I dag blev der også sat en brat stopper for drømmen om at se det britiske håb Tim Henman nå til tops i 2004, da han blev sendt ud af turneringen i kvartfinalen af den useedede kroat Mario Ancic. 20-årige Ancic vandt i tre sæt 7-6, 6-4 og 6-2. Bitter Henman For Tim Henman var nederlaget en bitter pille at sluge. Han er aldrig nået længere end til semifinalen i hans 11 optrædender i Wimbledon. »Det var et af mine værste nederlag her, og det er svært at sluge, for jeg følte, jeg havde en god mulighed i år. Men efter første sæt fik han mere selvtillid, og hans niveau steg, mens mit blev ved at falde. Han lagde pres på mig og tvang mig til at satse mere, og så kom fejlene«, forklarede en skuffet Tim Henman. I semifinalen skal Ancic op mod enten den andenseedede amerikaner Andy Roddick eller hollænderen Sjeng Schalken.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Amerikanerne har dumpet Trump, hans politik og hans folk med et brag
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce