Det blev noget af en ønskeklub for Danmarks bedste basketballspiller Christian Drejer, da han ved den store NBA-draft torsdag aften, amerikanske tid, endte i New Jersey, hvor han skal spille for Nets. 21-årige Drejers favoritspiller er nemlig Nets Jason Kidd, og dermed kan man roligt sige at Drejer får en på opleveren, når han som den første dansker nogensinde i NBA trækker Nets trøje over de brede skuldre. Mange NBA-klubber har dog for vane at drafte europæiske talenter og dernæst lade dem modne i et par år i deres europæiske klubber, så Drejer kommer sikkert til at befinde sig på den spanske østkyst et stykke tid endnu. Drejer spiller i øjeblikket i Barcelona som han har kontrakt med til 2005. Styr på karrieren Drejers karriere har været kendetegnet ved, at han vidste hvad han ville. I stedet for i 2002 at tage mod økonomisk attraktive tilbud fra store klubber i Europa, såsom Olympiakos, Benetton Treviso og F.C. Barcelona, valgte han at spille college-basketball i Florida Gators. Da han her i foråret følte at europæisk basketball var det, der skulle til for at kvalificere ham til et NBA-eventyr, valgte han trods massiv amerikansk kritik at springe fra Florida og tage en tørn i den spanske storklub Barcelona. Men målet fra Drejer har hele tiden været verdens bedste basketliga NBA, og torsdag aften lykkedes det ham så at komme indenfor i det hotte selskab, hvor han blev draftet som nr 51 af Nets. Drejer kommer oprindeligt fra SISU, hvor han blev årets spiller i Danmark i 2002 med et scoringssnit på imponerende 31,6 point.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























