0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Olympisk skønhed og byggerod

Athens Olympiske Sportskompleks er en gigantisk byggeplads med imponerende former. Der knokles på tilbagelænet græsk maner for at få alting på plads, og arrangørerne er ikke i tvivl om, at det vil lykkes.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Foto: AP

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Vi når det til OL«.

Ordene bliver gentaget i én uendelighed af olympiske arrangører i Athen. Også Nicolas Louridis, teknisk konsulent på opførelsen af Athens Olympiske Sportskompleks (OAKA), slår de internationale bekymringer hen med en afværgende armbevægelse.

»Der er 10.000 ting, der skal ordnes. Men det er småting. Alle de vigtige ting er på plads«, siger han og nikker over imod det olympiske stadion, der knejser i den stegende græske sommersol.

OAKA skal være hjertet i de olympiske lege, der sættes i gang 13. august. Det ti millioner kvadratmeter store areal rummer - foruden det olympiske stadion - cykelbane, svømmestadion, tenniscenter og basketball- og gymnastikhal.

Derudover er det meningen, at OL-gæsterne skal bruge området, der ligger en halv times metrokørsel fra centrum af Athen, til slentreture i olympisk atmosfære.

En romersk trappe udgør hovedindgangen til OAKA. Efter de brede trin kan publikum følge en 450 meter lang promenade, med hvide hvælvinger over. Små søer, adskilt af marmorgange, bliver anlagt langs promenaden, hvor også de største sponsorer vil bøje deres navne i neon.

Intet er færdigt
Nogle hundrede meter væk rager en lang 'bevægelig mur' op, som består af tusindvis af lange lodrette bjælker, der kan bevæge sig i forhold til hinanden og få muren til at bølge.

Alle disse ting tager form - ingen af dem er til gengæld helt færdige. På den røde jord flyder byggematerialer mellem oliventræer og cypresser. Lyden fra larmende maskiner hænger overalt i den lumre luft, og i alle afkroge af det enorme område er arbejdere i gang med de 10.000 småting, der mangler. Omkring 1.500 håndværkere knokler i OAKA - grækere, albanere, sigøjnere, rumænere, polakker og mange andre.

»Og hvis tiden bliver knap, henter vi bare dobbelt så mange folk. Vi skal nok nå det«, insisterer Nicolas Louridis med et henkastet træk på skuldrene.

Arbejderne knokler også i selve det olympiske stadion, der har omkring 75.000 pladser - omkring 50.000 sæder mangler stadig at blive sat på plads. Stadionet har ligget der siden begyndelsen af 1980'erne, men får nu et helt nyt udtryk. Den spanske arkitekt Santiago Calatrava har tegnet en karakteristisk tagkonstruktion: To 400 meter lange og 9.000 ton tunge stålbuer, der holdes fast af et mønster af stålwirer, bærer det nye tag. Under OL vil 2.500 spotlys lyse fra buerne og bruge lige så meget strøm, som der bruges til at oplyse en lufthavn eller en mindre landsby.

»Der er ikke brug for så stor en tagkonstruktion. Men det er en skulptur i metal, et symbol for OL. Det er kunst«, siger Nicolas Louridis.

Den spanske arkitekt har tegnet tagkonstruktionerne til alle anlæggene på OAKA. De bløde, hvælvede former kendetegner derfor hele området.

En bygning, der til gengæld slet ikke har noget tag, er det nye svømmestadion med plads til 5.000 tilskuere. Et faktum, der har givet anledning til blæst i internationale medier. Et tag var på tegnebrættet på et tidspunkt, men tegningen blev krøllet sammen og smidt ud. Ifølge Nicolas Louridis skyldtes det dog ikke græsk tidsnød.

»CNN ønskede et tag, fordi det ville forbedre tv-billederne - men det var aldrig en del af kontrakten. Og derfor afviste regeringen ønsket«, siger han.

Ambassadør på besigtigelse
Den danske ambassadør i Athen, Hans Grunnet, har flere gange besigtiget Det Olympiske Sportskompleks. Og ligesom mange andre har han undrer sig over, hvordan grækerne vil få bugseret alting på plads til 13. august. Til gengæld er han, efter fem år i Athen, ikke i tvivl om, at det vil lykkes.

»Grækernes afslappethed kan irritere os andre, men tingene fungerer altså, når de skal. Deres improvisationsevne er kolossal«, siger han.

Da de moderne olympiske lege løb af stablen for første gang i Athen i 1896, var der 14 deltagerlande, 245 deltagere og 43 discipliner. Til august vil der være 202 deltagerlande, 10.500 deltagere og 301 medaljeoverrækkelser fordelt på i alt 35 sportsarenaer.

Grækerne får rig mulighed for at improvisere i de næste måneder.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu