»Jeg havde håbet på at kunne spille mod Frem, men det går altså ikke«, måtte Brøndbys landsholdsspiller Morten Wieghorst konstatere lørdag. Det ømme venstre knæ, der har givet ham så mange problemer foråret igennem, tillod ham kun en løbetur for sig selv og en tur på kondicykel, mens holdkammeraterne trænede med fuld fart en times tid. Skidt for Brøndby Det er skidt for Brøndby, og det er skidt for landstræner Morten Olsen og EM-holdet, at Morten Wieghorst på nuværende tidspunkt hverken kan træne eller spille kamp uden problemer og vise den form og det spil, han står for, når han er på toppen, og som har givet ham billet til EM-slutrunden. Og det har han jo ikke kunnet over en længere periode. Hans seneste kamp var Brøndbys 0-1-møde med FC København i Parken, hvor han måtte forlade banen i anden halvleg. Olsen håbede på Wieghorst Morten Olsen havde naturligvis håbet og ønsket, at Morten Wieghorst kunne spille både søndag i Valby og i Brøndbys sidste kamp i Superligaen, mod AB på Brøndby stadion på lørdag. I hvor høj grad Wieghorst EM-deltagelse er i fare, kan der komme et svar på straks i næste uge. Måske vil Morten Olsen vente ugen ud og give Morten Wieghorst en sidste chance i AB-kampen for at vise, at han kan blive helt EM-klar og nå at komme i topform, når det går løs i slutrunden i Portugal. »Jeg prøver at bevare optimismen, og det er da også gået en lille smule fremad. Men ikke så hurtigt, som jeg havde set frem til, og jeg ved jo ikke, hvordan knæet arter sig i næste uge. Det er en problematisk situation, jeg er kommet i«, siger Morten Wieghorst. Skal mødes med læge Det er planen, at han skal mødes med landstræneren og landsholdslægen Mogens Kreutzfeldt i Vedbæk i morgen. »Det kan være, at det er bedst at give knæet fred, ro og behandling yderligere nogle dage. Vi skal se på og vurdere, om det er nok til at få Morten helt frisk i tide. Det handler om en slidskade, der giver en væskedannelse og dermed hævelse i knæet«, forklarer Mogens Kreutzfeldt. Det er ikke nogen let beslutning for Morten Olsen. Der er sådan set god tid til Danmarks første slutrundekamp, mod Italien 14. juni, men der er jo en risiko for, at Morten Wieghorst slet ikke når at blive i stand til at spille på det høje niveau, der kræves i Portugal. Og så kan der blive tale om en gentagelse af, hvad der skete i forbindelse med EM-slutrunden i Holland og Belgien i 2000. Jes Høgh blev udtaget, selv om han var skadet i ugerne op til afrejsen, og han nåede aldrig at spille et eneste minut dernede. Wieghorst på tribunen Søndag tager Morten Wieghorst plads i tribunen i Valby idrætspark, hvor kravet til Brøndby er en sejr - mens man håber på, at FC København dummer sig mod AaB i Parken. Sker det, vil Brøndby være tilbage i guldkampen for alvor, og kun målscoren vil skille Brøndby og FCK. »Vi tror stadig på det«, siger Morten Wieghorst. »Og selv om FCK skulle få point, er det vigtigt, at vi selv vinder, for vi skal fastholde andenpladsen, så vi sikrer os deltagelse i UEFA Cuppen«. Han konstaterer, at FCK-mandskabet trods savnet af forskellige stærke spillere undervejs i forårssæsonen har leveret meget stabile præstationer, der har givet gode resultater, men han vil ikke ind i en status-vurdering af, om FCK har fortjent DM-guldet. »Vi kan godt erkende, at vi selv har været for ustabile efter vinterpausen, men jeg vil ikke gøre status nu med to kampe tilbage. For det kan jo sagtens ende med, at det alligevel er os, der er nummer ét efter sidste kamp«, siger Morten Wieghorst.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Det er vanskeligt at se en bedre miljøminister, hvis regeringen skal være den grønneste nogensinde
-
»Det er ikke helt forkert at sammenligne det her med juleaften«: Billigere boliger på vej i København
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Michael Christensen var »Far«. Nu er han skrevet ud af sin datters liv
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00




























