Irakerne har ikke megen grund til glæde og begejstring i det daglige, men det irakiske fodboldlandshold, som har kvalificeret sig til OL i Athen, lover, at der skal blive nok at juble over, når det går løs. »Om Gud vil, så vil vi opnå resultater i Athen«, sagde midtbanespiller Ala Neruz under en reception lørdag på Bagdads fodboldstadion, hvor der var besøg af amerikanernes civile leder i Irak, Paul Bremer, skriver nyhedsbureauet Reuters. »Vi har et rigtigt godt hold, som er meget velorganiseret«, sagde Neruz. Landede i helikopter Paul Bremer, som landede midt på banen i helikopter, kom for at ønske holdet til lykke med 3-1-sejren over Saudi-Arabien i onsdags i Amman, som gav kvalifikationen til OL. »Jeg vil helt sikkert holde øje med Jer, og jeg vil være ligeså stolt af Jer, som Jeres landsmænd vil være«, sagde Bremer. Spillerne kvitterede med at forære Bremer en landsholdstrøje. Irak er endnu ikke sikker nok til at afvikle internationale sportsarrangementer, så landsholdets hjemmekampe har været afviklet i nabolandet Jordan.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne vinder Senatet
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce