Det lykkedes for Frem. 3-1 mod Viborg, tre livsvigtige point og det energiske hjemmepublikum sendte stående klapsalver mod grønsværen, da kampen blev fløjtet af. Men den helt euforiske jubel udeblev. Der blev nemlig dryppet ualmindelig bitter malurt i bæret på Herfølge Stadion, hvor hjemmeholdet højst overraskende stjal tre point fra topholdet Esbjerg. Håbet lever Men håbet lever endnu i Valby. Ebbe Skovdahls mandskab fik i hvert fald vist, at viljen bestemt er til stede. I en ikke specielt velspillet kamp fik Frem tiltvunget sig overtaget det meste af tiden. For en gang skyld Frem faktisk i favorittens rolle. Viborg var nemlig hårdt ramt af karantæner oven på holdets sidste kamp søndag mod Aab, hvor det røde kort sad løst i lommen på dommer Johnny Røn. Stefan Bidstrup, Christian Keller, Thomas Andie og Jesper Andersen sad alle ude med karantæne, mens Ralf Pedersen og Jacob Glerup var ude med skader. Efter 10 lidt nervøse minutter begyndte det at brænde gevaldigt på ved Viborgs mål. Topscorer Søren Larsen sendte bolden på den ene opstander og Lars Brøgger halvflugtede et lang indlæg og fik Viborgs målmand Jesper Christiansen til at sprælle i det nærmeste hjørne. Efter en halv time fik Frem for alvor greb om kampen og efter 36 minutter opstod kaos i Viborgs straffesparksfelt efter et hjørnespark. Bagfra kom Mikkel Thygesen løbende og halvflugtede bolden ned i jorden og op under overlæggeren. Frem i kontrol Fra starten af 2. halvleg fik Frem igen sat sig på kampen. Og efter 57 minutter var Mikkel Thygesen igen på pletten og fik rettet et fladt langskud af til 2-0. Få minutter dalede stemningen dog igen på stadion. Viborgs højrebenede Klaus Kærgård fik svinget venstrebenet langt uden for feltet og halvflugtede bolden op i fjerneste målhjørne. Og meldingerne fra Herfølge Stadion sendte suk igennem publikum. Så selv om det lykkedes Lars Brøgger at heade bolden i kassen til 3-1 var jublen behersket i Valby. Der skal stadigvæk små mirakler til, hvis arbejderklubben skal overleve. I næste uge venter AGF i Århus og i de to sidste kampe skal holdet slås mod Brøndby og Esbjerg. Spil Sofa EM Der er præmier til de 100 bedste hold. Tilmeld dit hold her
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























