Sportschef i Dansk Forening for Rosport Lars Christensen havde i går grund til at juble hele vejen gennem telefonforbindelsen fra den polske by Poznan, hvor den internationale roelite i denne weekend mødes til årets første World Cup. For den danske delegation handler løbene først og fremmest om OL-kvalifikation, og i den forbindelse blev lørdagen én lang opmuntring. Godt nyt Inden første indledende løb fredag morgen var det således kun letvægtsfireren med kælenavnet 'Guldfireren', der som forsvarende verdensmester var sikret billetter til sommerens lege i Athen, mens facit lørdag eftermiddag kunne gøres op til, at hele fem danske både kan være på vej til Grækenland. Først og fremmest satte letvægtsdobbeltsculleren bestående af Mads Rasmussen og Rasmus Quist Hansen en tyk streg under, at de nu kan kalde sig olympiske deltagere. Kravet til de to modtagere af prisen som Årets Fund 2002 i dansk idræt fra Danmarks Olympiske Komité var at blive mindst fjerdebedst af de ikke OL-kvalificerede både, og efter en suveræn semifinale er det krav mere end opfyldt. Faktisk satte de to unge roere samtlige andre deltagere til vægs og er i søndagens finale med bedste tid af alle. »Dermed har de klaret alle krav, og selv om udtagelsen selvfølgelig ikke er officiel endnu, så er deres OL-deltagelse en realitet. I dag førte de simpelthen fra start til mål«, kunne Lars Christensen berette fra bredden. Medaljepotentiale Med den overbevisende roning i Polen kan de to bronzevindere fra VM i 2002 endda føres ind på listen over OL-deltagere med medaljepotentiale, ligesom 'Guldfireren', der efter et overraskende nederlag i fredagens indledende heat var tilbage ved normal styrke i semifinalen. Den danske båd vandt trods en placering på yderbanen suverænt foran Tyskland og Frankrig, fik bedste tid af alle og er dermed klar til dagens finale. Derudover roede letvægtsdamedobbeltsculleren sig også i finalen, hvilket betyder, at Johanne D. Thomsen og Juliane Elander er sikre på at deltage i den sidste internationale OL-kvalifikation i schweiziske Luzern til juni. Det samme gælder højst overraskende letvægtsfirerens to reserver, Mads Andersen og Stephan Mølvig, der trods deres status som letvægtsroere i Polen har stillet op i toernes tunge klasse. Her er de efter en tredjeplads i lørdagens semifinale nu blandt de seks bedste. »Det betyder, at de også kan sikre sig OL-billetter i Luzern, men det er ærlig talt en lidt mærkelig situation, som vi må hjem og tænke lidt nærmere over. Mads og Stephan er jo egentlig reserver til Guldfireren i en helt anden vægtklasse«, lyder meldingen fra Lars Christensen. Fejrede OL-billet med chokolade Sidste båd i det, der nu kan blive en olympisk kvintet, er kvindernes dobbeltfirer, som i søndagens finale forventes at opfylde deres OL-krav. På grund af manglende tilmelding i Poznan er den danske båd sluppet for at ro både indledende heat og semifinale. Alt i alt en god dansk ro-lørdag i Polen, hvor to unge roere i hvert fald blev sikre på en tur til Athen. »Det er kanonfedt ikke at skulle tænke på det mere. Nu kan vi bare koncentrere os om at passe vores træning og forberede os bedst muligt«, lød det efter lørdagens semifinale fra Mads Rasmussen, der sammen med Rasmus Quist fejrede OL-billetten med en kop kakao og en chokoladebar. »Men når vi forhåbentlig også har vundet finalen hernede, kan det godt være, at vi skal ha' en øl at skåle i«, som den ene halvdel af letvægtsdobbeltsculleren udtrykte det.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























