Et svensk kollaps, hvor Canada fik lov til at score fire mål i træk, blev afgørende i finalen i ishockey ved VM i ishockey. En ellers sikker svensk føring på 3-1 fik canadierne forvandlet til 3-5 i deres favør, hvilket giver Canada det andet VM-guld i træk. Og den anden finalesejr over Sverige i træk. Intenst opgør Finalen var et spændende og intenst opgør, hvor Sverige langt inde i anden periode virkede som det bedste hold, men to lynhurtige canadiske scoringer på blot 52 sekunder åbnede alt inden tredje periode, hvor stillingen var 3-3. I sidste periode scorede Canada efter kun 20 sekunder, hvilket virkede som en kold klud i hovedet på svenskerne, der aldrig kom sig over den start. Samtidig stod den canadiske målmand Roberto Luongo suverænt, hvilket fik modet til at dale yderligere hos svenskerne. Sverige pressede på i de sidste minutter, hvor de spillede uden målmand, men de canadiske forsvarsspillere, der mod slutningen virkede fysisk overlegne, tillod ikke de helt åbne chancer for Tre Kronor, der er ved at udvikle et finalekompleks overfor Canada, som de har tabt tre guldkampe til på kun syv år. Bronze til USA efter straffeslag USA snuppede bronzen, da de efter straffeslag besejrede Slovakiet. Kampen var målløs, hvilket understregede Slovakiets scoringsproblemer i de afsluttende kampe. Blot fire scoringer i tre kampe blev det til for Slovakiet, der havde massiv opbakning blandt de 16.000 tilskuere. USA fik med bronzen sin første VM-medalje siden 1996.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
For første gang siden 1988: Texas er demokratisk
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce