Der venter de danske spillere en hed modtagelse, når de i eftermiddag indtager isen i Zes Arena i den tjekkiske by Ostrava til opgøret mod Slovakiet. I Slovakiets hidtidige kampe har op mod otte tusinde slovakiske tilskuere omdannet Zes Arena - der ligger tæt på den slovakiske grænse - til en interimistisk hjemmebane for slovakkerne. Sådan vil det også blive i eftermiddag. Iført deres hvide nationale landskamptrøjer vil de slovakiske tilskuere igen forsøge at løfte deres helte frem til sejr, med larmende horn, skræller og viftende med de blå-rød-hvide nationalflag. Pibekoncert mod danske spillere De danske spillere vil blive mødt af en øredøvende pibekoncert, når de har puckbesiddelse i powerplay. Mens hallen vil eksplodere, når slovakkerne - formentlig - får pucken i det danske mål. Under kampen vil det hvide menneskehav rejse sig og danse og skråle med på sange som 'Come On, Come On', 'Do Wah Diddy Diddy' og 'Take Me Home Country Roads', der bliver afspillet under stop i spillet. Rum for begejstring Den fortættede stemning i hallen har henrykket mange, også en gammel erfaren mand som russernes 73-årige cheftræner, Victor Tikhonov, der sjældent lader sig begejstre. »Jeg har været til VM som gæst de seneste ti år og har aldrig oplevet en stemning som den her, det er en stor gave til ishockeysporten«, siger Victor Tikhonov. Den slovakiske træner, Frantisek Hossa, er også begejstret. »Som jeg plejer at sige til mine spillere, er det kun dem, der har været med til at vinde Stanley Cup i NHL, der her oplever noget lignende«, siger Frantisek Hossa og tilføjer med et bredt smil, at han godt er klar over, at ingen af hans spillere har haft den oplevelse. Slovakiets målmand, Jan Lasak, mener, at hallen er bedre end en hjemmebane. »Her tager de slovakiske tilskuere tilbage efter kampene, så vi kan gå ud i byen, uden at nogen kender os. Under kampene løfter stemningen os, så vi føler, vi er seks markspillere på banen«, siger Jan Lasak, der har stor respekt for de danske spillere. »Vi så, hvad de præsterede sidste år. Har deres målmand en god dag, så har de nogle angribere, der afslutter godt og ved, hvor målet står. Så vi vil forberede os seriøst«, siger Jan Lasak.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Dansk fortrop er landet tæt ved grænsen til Rusland: »Putin er presset på en måde, han aldrig har været før«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























