Man skal være hurtig, hvis man skal følge med Esbjergs Fredrik Berglund. Det oplevede Viborgs midterforsvarere, Ralf Pedersen og Thomas Andie søndag, hvor de konstant måtte være på mærkerne for at holde bare nogenlunde styr på den svenske angriber. Men der var også esbjergensere, der havde problemer med at følge med byens populære adoptivsøn. Med en hovedtribune, der endnu kun er en byggeplads, og 8.360 sjæle, som gerne ville nyde solen og Esbjergs forsøg på at tilbageerobre førstepladsen, stod mange mennesker ifølge stadionspeakeren stadig i kø uden for det tætpakkede stadion, da Berglund efter kun halvandet minuts tid var på spil. Hurtigt mål Hans Henrik Andreasen headede ham fri dybt i banen, Berglund kunne let og sikkert placere bolden ved den fjerneste stolpe. Og så stod der 1-0. Fredrik Berglunds mål faldt efter en opskrift, som Esbjerg tilsyneladende havde brygget på forinden. Den hurtige svensker blev ofte sendt af sted i dybden, og det gjorde Esbjerg farlige i de første 20-25 minutter. Boldene til Berglund faldt både direkte fra de bevægelige kæder bagved eller efter sammenspil med Jess Thorup, der altid var en sikker mand at spille bolden op på. Esbjerg var ellers sat under pres inden kampen. Både af FCK, der lørdag spillede som et mesterhold, nedsablede OB og erobrede førstepladsen i Superligaen. Men også - naturligvis - af dagens modstander, som inden kampen havde vundet holdets seneste tre superligaopgør og således havde en flot topplacering på ligaens formbarometer. Viborg manglede stamspillere Viborg var dog også under pres op til gårsdagens kamp, men det var af andre årsager. Midtjyderne var både uden karantæneramte Jesper Andersen samt de skadede Thomas Tengstedt, Imants Bleidelis, Jakob Glerup og Christian Magleby. Esbjerg var i samme opstilling som ved sidste uges sejr over AB, men den kendsgerning - og den gode start til trods - lykkedes det dem ikke at lægge noget overbevisende pres på gæsterne. Viborg endte derfor med at være farligst sidst i første halvleg. Især Søren Frederiksen, der var vendt tilbage til startopstillingen, og Michael Gravgaard, som til gengæld var røget tilbage på midtbanen, var gode og pågående. Skidt spil i anden halvleg I anden halvleg dalede spillets kvalitet. Esbjerg stoppede af en eller anden grund med at sende bolden i dybden mod Fredrik Berglund. Spillerne forsøgte heller ikke rigtigt at indhente det forsømte gode spil ved at skrue op for fighten. Søren Frederiksen modtog kampens eneste advarsel - som faktisk så lidt hård ud - efter en tackling, som normalt falder i stribevis, i en kamp, hvor ligaens forviste tophold skal forsøge at vende tilbage til førstepladsen. Esbjerg var tilfredse Men Esbjerg var tilsyneladende tilfredse. Især kunne smilene brede sig ud, da Jan Kristiansen kronede en udmærket indsats ved at score på et af sine berygtede langskud ni minutter før tid. Således endte kampen 2-0. Esbjerg er tilbage på førstepladsen, hvor de med et fornuftigt program tilbage i de sidste fem kampe og forspring til både FCK og Brøndby selv kan bestemme, hvor mesterskabet skal stå.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























