Med en prisseddel i omegnen af syv millioner kroner blev Michael Silberbauer kort før jul én af de dyreste - sandsynligvis den dyreste - spillere handlet mellem to danske klubber. Nu er fire en halv måned gået, siden midtbanespilleren forlod AaB for at tiltræde hos de forsvarende danske mestre i FC København, og allerede kan de første kritiske røster høres i hjørnerne af Parken. Hvad har ligalandsholdsspilleren egentlig bidraget med, og hvornår kommer målene? Silberbauer er ikke tilfreds Reelt er der dog fortsat kun seks kampe i Superligaen plus tre pokalopgør at bedømme 22-årige Silberbauer på. »Jeg synes selv, det går bedre og bedre, men samtidig er der da heller ikke tvivl om, at jeg sagtens kan bidrage med endnu mere. Man kan nok heller ikke regne med at begynde i en ny klub og så falde 100 procent ind på holdet med det samme«, siger midtbanespilleren, der i AaB ofte blev benyttet i en central rolle, mens FCK-træner Hans Backe foreløbig udelukkende ser ham som kantspiller i højre side. Det har hverken givet scoringer eller specielt høje karakterer i formiddagsaviserne, men det bekymrer ikke nordjyden. »Det er langt vigtigere, hvad træneren siger til mig, men selvfølgelig måtte der godt snart komme nogle mål. Selv synes jeg, at jeg har spillet nogle udmærkede kampe på det seneste, bortset fra den mod AB i Gladsaxe, hvor hele holdet gik ned«, lyder det fra Michael Silberbauer, der efter lidt problemer i det ene knæ er helt klar igen til dagens kamp i Odense. Santos er tilbage Her vender FC Københavns brasilianske topscorer Álvaro Santos samtidig tilbage efter karantæne, mens træner Hans Backe igen ser positivt på holdets muligheder for at vinde guld trods et svært program de kommende uger. »Det virker, som om holdet har bestemt sig efter den opsang, jeg gav dem i Gladsaxe. Man kan se på kropssproget og i træningen, at de er mere fokuserede. Derfor er jeg optimist«, siger svenskeren. FC København er inden lørdagens opgør et point efter Esbjerg - og et point foran rivalerne fra Brøndby.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce