Det spanske fodboldbrag mellem Real Madrid og Barcelona endte overraskende med en 2-1 sejr til gæsterne efter en intens og spændende kamp i Madrid. Hjemmeholdet Real Madrid havde alle chancer for at bringe sig afgørende foran i første halvleg. Tungt Real-pres Men Victor Valdes i Barcelona-målet spillede fremragende og klarede kvalificerede forsøg fra Raul, Zidane og Figo, og da Valdes så endelig var passeret, præsterede Puyol en akrobatisk redning på stregen. Små ti minutter ind i anden halvleg kom brølet så alligevel, da argentineren Santiago Solari hamrede en løs bold i nettet. Kluivert udligner Den føring holdt dog ikke mere end fire minutter. Reals Salgado tog sig en blunder i højre side og så smuttede Barcelona-backen van Bronckhorst bag om ham og lagde bolden ind til den tilbagevendte Patrick Kluivert, der ikke kunne undgå at udligne til 1-1 for Barcelona. Rødt kort og smukt sejrsmål Og da en overtændt Figo kort efter fik sit andet gule kort, tog Barcelona initiativet. Blot fire minutter før tid kom så sejrsmålet, da Ronaldinho genialt chippede bolden frem til Xavi, der lige så flot lobbede bolden over Casillas. Med sejren, der er kulminationen på et fantastisk forår for Barcelona, holder katalanerne fast i tredjepladsen og nu blot er fire point efter Real. Valencia topper Valencia har et point mere end Real, efter at holdet i aftes fik 1-1 ude mod Atletico Bilbao.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne har klar føring i afgørende stater
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce