Der var ærgrelse i Slagelse FH, da det i dag stod klart, at klubben lægger ud på hjemmebane i Champions League-finalen mod slovenske Krim Ljubljana. Det sker i weekenden den 15.-16. maj, mens der er returkamp weekenden efter. Det er endnu ikke afgjort, hvor Slagelse spiller hjemmekampen. Selv om holdet starter hjemme, vil Bjarne Stenbæk ikke udelukke Parken som en mulighed. »Vi har fået en henvendelse, og den vil vi overveje. Men som udgangspunkt er Brøndby Hallen vores hjemmebane«, siger Bjarne Stenbæk. Viborg og Ikast-Bording starter ude Der var til gengæld glæde i både Viborg og Ikast-Bording, da begge hold starter på udebane i deres finalekampe. Viborg i EHF Cuppen mod Györi i Ungarn og Ikast-Bording i Cupwinners Cup mod Hypo Niederösterreich i Østrig.
Slagelse lægger ud på hjemmebane i finale
Lyt til artiklen