FC København-anføreren, Bo Svensson, har den formodning, at ét hold mere - efter at OB med blot ét point i udbytte i de to seneste kampe synes ude af guldstriden - bliver 'sat af' i toppen i løbet af de næste tre-fire spillerunder, så kun to hold til allersidst afgør mellem sig, hvem der erobrer mesterskabet i Superligaen. Hvem bliver sat af? »Det er svært at vurdere. Jeg vil ikke sige noget om Brøndbys og Esbjergs styrke, fordi vi ikke har mødt dem endnu i år. Det kan blive os selv, som ikke holder fast - hvis ikke vi begynder at spille bedre, end vi har gjort hidtil i foråret«, svarer Bo Svensson. Lukket spillermøde efter sejr over AB Han vil ikke ud med, hvad der i detaljer blev talt om på et spillermøde, som cheftræner Hans Backe havde indkaldt til i går formiddag oven på den kritisable præstation mod AB i Gladsaxe, hvor FCK'erne vandt 2-0 og nu er ubesejret i 17 udekampe i træk, men spillemæssigt gik noget ned og desuden viste en indstilling, som træneren var utilfreds med. »Vi har valgt at holde det internt«, siger Bo Svensson. Han var faktisk glad for Hans Backes 'atypiske' reaktion, som skulle signalere kraftigt til spillerne, at 'nu er det altså alvor'. »Vi se frem til snarlige udekampe mod OB, FC Midtjylland og Esbjerg, og det er jo sværere opgaver end opgør mod holdene fra bunden, og så går det altså ikke, at vi efter en god indledning går ned og i lange perioder spiller skidt«, siger Bo Svensson. Pokalsemifinale onsdag mod OB Tirsdag skaffer Hans Backe sig et overblik over situationen og vurderer, hvem der er helt klar til at løbe på banen i Parken til pokalsemifinalen mod OB onsdag aften. I Brøndby var Per Nielsen, Kim Daugaard og Morten Wieghorst til behandling i går, da humøret var i top på vestegnen efter den flotte 4-0-kamp mod AaB. Per Nielsen er øm i lysken, Kim Daugaard i det ene knæ, og Morten Wieghorst skal stadig passe på ikke at overanstrenge knæet, som har voldt ham problemer gennem mange uger. Men Wieghorst spillede altså alle 90 minutter søndag aften, hans bedste kamp i Superligaen i år, og det er sandsynligt, at alle tre er med fra start i pokalopgøret mod AaB onsdag aften på Brøndby Stadion. »Det er nok kun stadig Mattias Jonson, vi kommer til at undvære«, siger Per Nielsen. Svenskerens fiberskade i det ene lår kan holde ham væk en uge mere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Så meget utilfredshed og en guitarsolo mast ind på et minut og 40 sekunder. Det er verdens ottende vidunder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























