Man skal være ganske forsigtig med at udnævne favorithold i denne sæsons Champions League. Få øjeblikke efter, at man har forladt kiosken med oddsetkuponen i lommen og 'penge i banken' i baghovedet, er de ellers så sikre vindere slået ud. To hold, som har kostet mange spillefugle penge, mødes i aften i deres første semifinale. De to favoritdræbere er FC Porto, der blandt andet har slået Manchester United ud af turneringen, og Deportivo la Coruna, der i sidste runde slog de forsvarende mestre fra Milan ud. Efter at være bagud med 4-1 efter første kamp vel at mærke. Porto på vej mod mesterskab FC Porto har seks point ned til Sporting Lissabon i den portugisiske liga og er med tre runder igen storfavorit til at vinde det nationale mesterskab. Det vil i givet fald være 12. hjemlige triumf på 20 år. Klubben er i det hele taget vant til at løfte pokaler. Porto har for nylig afleveret UEFA Cup-trofæet - som de sikrede sig sidste år - til UEFA's officials. En sejr i mesterholdenes Europa Cup er det dog ikke blevet til for portugiserne siden 1987. Men med favoritter som Real Madrid, Milan, Manchester United og Arsenal ude af turneringen har Porto, der som det eneste af de fire semifinalehold har vundet mesterholdsturneringen, nu en realistisk mulighed for at gøre det igen. Portotræner José Mourinho, der med sit hold har hjemmebanefordel i den første kamp, forudser en meget lige kamp. »Et dårligt øjeblik eller en enkelt fejltagelse kan gøre forskellen. Derfor vil jeg være meget tilfreds med en 1-0-sejr«, fortæller han ifølge Deportivos hjemmeside. Forlænger kontrakter Porto har i øvrigt fejret semifinalepladsen ved at forlænge kontrakter med målmand Vitor Baia og anfører Jorge Costa, der således optræder for Porto frem til henholdsvis 2007 og 2006. Porto har desuden i brasilianskfødte Deco en af Champions Leagues bedste kuglestøbere med oplæg til seks scoringer. Selv om Deportivo inden denne sæson måtte give slip på deres stærkeste angriber, står også de med en realistisk mulighed. Da Roy Makaay tog til Bayern München vendte Walter Pandiani fra Uruguay hjem fra et lejeophold på Mallorca og har taget over. Den tidligere og den nuværende Deportivo-bomber deler således andenpladsen på årets topscorerliste med hver seks fuldtræffere. Flere spillere sparet Manden, der er udset til at levere oplæggene til Pandiani, er midtbanespilleren Juan Carlos Valerón. Ligesom flere andre af Deportivos stamspillere blev han sparet i lørdagens skuffende 1-1-kamp mod Valladolid i Primera Division. Manden, der sparede ham, har dog ikke tænkt sig at lade hverken sine egne stjerner eller aftenens modstanderne få ro. »Hvis vi spiller, som vi gjorde mod Valladolid, kommer vi hjem fra Porto med en ordentlig sæk. Vi har ikke råd til at være så sjuskede. Porto er meget velorganiserede og svære at overraske«, siger Deportivo-træner Javier Irureta ifølge Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Republikanere reagerer på Trumps træk: Det sender forkert signal til Putin
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























