Hjem fra Brøndby til Aalborg søndag aften, hjem til træning og overvejelser mandag og tirsdag - og tilbage til den københavnske forstad for at spille pokalsemifinale. Uden at dumme sig. Uden at komme i klemme i Brøndby-svingdøren og tabe 4-0. Og de var blevet klogere, AaB-spillerne - de havde husket både livrem og seler, da det gik løs i mindre spektakulære rammer end i søndags, da 20.000 tilskuere brølede på fest og jysk fodboldmos. Til pokalsemifinalen var der 11.000 tilskuere og velhøstet erfaring til forskel, og derfor blev 0-0 muligt. Spillemæssig klasseforskel AaB stak med andre ord ikke næsen frem, men holdt sig på egen banehalvdel, godt forberedt på backpladserne, disciplinerede på midtbanen og skarpt opmærksomme i midterforsvaret - i erkendelse af, at man spillemæssigt ikke kan hamle op med Brøndby. For det viste kampen. Der var nemlig - når det gjaldt kombinationer, bevægelse og styring - klasseforskel på de to hold. Men sådan måtte det nødvendigvis også være, når det ene nærmest ikke ville spille med. For AaB gjaldt det om at slippe ud af Brøndby Stadion med pokallivet i behold, og det lykkedes med erfaringens klogskab. Nu kan nordjyderne gå anderledes til vaflerne, når de to mandskaber mødes om 13 dage på Aalborg Stadion, hvor hjemmeholdet skal kæmpe for muligheden for europæisk deltagelse i næste sæson. Bedste muligheder til Brøndby Skal vi tale om et hold, der lignede en vinder, så var det Brøndby. Holdet havde de bedste muligheder, de bedste tilbud - i første halvleg med et Andreas Jakobsson-skud, der prellede af på den ene opstander og et Martin Retov-skud, der ikke burde have sejlet over målet, og i anden halvleg på endnu en stolpekysser. Og så alligevel: den umådelige overvægt i spil - det hele foregik stort set på AaB's banehalvdel, på nær i kampens sidste ti minutter - blev aldrig omsat til de store, åbne chancer. Der var, som skrevet, mere tale om muligheder, end om chancer. Brød Brøndbys rytme Det skyldtes ikke mindst, at den tilbagetrukne AaB-stil lukkede godt af for Brøndbys kantspil, hvor det kun et par gange - bl.a. for Thomas Kahlenberg - lykkedes at komme til baglinjen og lægge de dåseåbner-afleveringer, der kan give scoringer. Det fik Brøndby ikke lov til, og derfor blev mange af Brøndbys afleveringer ført frem i midten, hvor Manden med Bandagemasken, den næseskadede nordmand Bård Borgersen, skred ind, gerne med de små professionelle frispark, der kunne bryde Brøndby-rytmen. Per Nielsen udvist Kampens dramatiske episode kom i en Per Nielsen-David Nielsen konfrontation - men sammenstødet ved sidelinjen blev, set fra Politikens stol, pustet for voldsomt op af dommer Claus Bo Larsen. Per Nielsen kastede sig i første halvlegs sidste minut ind i en tackling af David Nielsen, låste dennes ben, da de tumlede omkuld i jagt på bolden. Det takserede skrappe Larsen til et rødt kort, og med tanke på, at Per Nielsen var advarselfri, var det en for hård kendelse. Den var til gult og ikke andet. Udvisningen betyder, at Per Nielsen ikke er med på Aalborg Stadion - og det gør ikke opgaven lettere for Brøndby-spillerne, som virkede 'fortvivlede' over ikke at kunne få det mål, der skal lokke AaB lidt uforsigtigt frem på banen i hjemmekampen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce