OB's Jacob Gregersen er en ærlig mand. Derfor var der heller ingen dårlige undskyldninger fra den normalt så pålidelige midterforsvarer med tilnavnet 'Gaxe', da han i omklædningsrummet evaluerede sin egen indsats efter 1-3-nederlaget ude mod FC Midtjylland. Især én episode fra en rigtig skidt fynsk anden halvleg pinte den gode Gregersen i særlig grad. »Der kommer en lang bold frem på vores banehalvdel, og så undervurderer jeg måske dens opspring, så den rammer mig på knæet og springer fra mig«, sagde han ærgerligt. Grund til at ærgre sig Og ærgerlig havde 'Gaxe' al mulig grund til at være. For i haserne havde han ingen ringere end Mohamed Zidan - kongen af Midtjylland - som sagde mange tak, spurtede fra OB'eren og udplacerede Arek Onyszko. Det var kort inde i anden halvleg, og med sin anden scoring sørgede Zidan for en 2-1-føring til hjemmeholdet. Det blev senere udbygget til et nyt hattrick fra den unge egypter, da han midt på OB's banehalvdel sendte bolden i et tomt mål, efter at Arek Onyszko korrekt var løbet ud af målet for at sparke en fremlægning til Razak Pimpong væk. Et par minutter senere måtte Zidan i øvrigt støttes fra banen - muligvis med en brækket tå. På forhånd var der lagt op til, at netop Mohamed Zidan skulle få en hovedrolle sammen med sin ligeledes unge og lynhurtige angrebsmakker Razak Pimpong over for OB's 400-kampsjubilar Michael Hemmingsen og Jacob Gregersen, hvis forcer ligger andetsteds. Undgik løbedueller Derfor tacklede og markerede de to veteraner også ungersvendene tæt, så de undgik mand til mand-løbeduellerne. Alligevel fik Zidan drevet gæk med en del OB'ere i kampen. Det gik galt for udeholdet allerede efter fire minutter, da Pimpong kom fri til skud efter en fremlægning fra Zidan. Arek Onyszko parerede i første omgang, men via den meget gennembrudsfarlige Nicolai Jørgensen endte bolden hos Zidan, som efter et par træk afsluttede fladt uden chance for OB-keeperen til sit mål nummer 25 i Superligaen. I en stor del af første halvleg befandt bolden sig i de højere luftlag, mens især OB sjuskede i kombinationsspillet frem ad banen. Gæsterne sendte dog en advarsel til midtjyderne, da Mwape Miti headede et frispark fra Nicolai Stokholm på den ene opstander. Kort før pausen indtraf udligningen, da Fernan8do Derveld afleverede frem til Steffen Højer, som nærmest fra baglinjen skovlede bolden ind til sin makker Mwape Miti, der fik sendt læderet fladt i mål. Zidan Park Men det var langtfra nok mod et tændt FC Midtjylland-mandskab, som tilføjede OB forårets første pointtab. »Jeg har arbejdet på at blive mere aggressiv oppe foran, men det vigtigste er holdet, selv om jeg scorer tre mål i dag«, sagde dagens tredobbelte målscorer. Nu mangler Mohamed Zidan bare at bevise, at han kan spille lige så godt på et gabende tomt Herfølge Stadion som på en udsolgt hjemmebane, så kan midtjyderne passende krone den unge egypter i Zidan Park.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Alexander Holm
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























