En helstøbt holdindsats gav Randers en sensationel nimålssejr på 35-26 over mægtige Slagelse i torsdagens returkamp i DM-semifinalen i kvindehåndbold. Foran 3.000 tilskuere i en udsolgt Randershal gik hjemmeholdet til pause foran 19-15, og i anden halvleg kæmpede Randers-spillerne forbilledligt for hinanden, mens Randers-målmand Christine Lindemann tog den sidste rest af selvtillid ud af Slagelses skytter. Tredje og afgørende kamp på søndag Slagelse vandt den første semifinale, og dermed skal Randers og Slagelse ud i en tredje og altafgørende kamp på søndag i Antvorskovhallen, før finalisten er fundet. Sejren var en imponerende fjer i hatten for træner Kjersti Grini, der overtog holdet, efter Morten Arvidsson blev fyret midt i sæsonen. Efter en lidt nervøs åbning mod et meget offensivt Slagelse-forsvar fik Randers styr på afleveringerne og spillede en forrygende første halvleg. I klubbernes første semifinaleopgør scorede venstreback Tanja Milanovic 15 mål, og den stærke serber fortsatte målfesten. Otte fuldtræffere, næsten halvdelen af Randers' mål, scorede hun i første halvleg, og træner Kjersti Grini var ikke den eneste i Randershallen, der ærgrede sig over, at Milanovic har meddelt klubben, at hun ikke spiller der i næste sæson. Fint spil i målet Efter et kvarter havde kampgejst og koncentreret holdspil bragt Randers foran både spillemæssigt og på måltavlen. Overtaget skyldtes fine redninger af rutinerede Christine Lindemann i Randers-målet og en pauver indsats af Slagelse-stjernerne, der ikke lignede et hold, der har spillet sig i Champions League-semifinalen. 37-årige Ausra Fridrikas tog ansvar og leverede flere soloridt og sikre scoringer, men Slagelses etablerede angrebsspil flød ikke, og selv om sjællænderne gik tilbage i en defensiv 6:0-opstilling i forsvaret, havde Randers-bagspillerne stadig held til at skyde forbi og gennem paraderne. Randers øgede i anden halvleg Foran med fire mål gik hjemmeholdet fløjtende til pause, og overtaget fortsatte i anden halvleg, hvor Randers uhindret øgede forspringet til ni mål. Slagelse-træner Anja Andersen tog sin timeout og ændrede forsvaret til et aggressivt 3:3-forsvar, som dog ikke kastede hurtige kontrachancer af sig. Derimod kombinerede Randers sig fornemt gennem det pivåbne forsvar, og da Ausra Fridrikas vred om og måtte humpe ud med is om foden, opgav Slagelse at hente Randers' forspring.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce