Nok et UEFA-nederlag til Brøndby

Brøndbys kvinder tabte for første gang i dette års UEFA Cup, da Umeå vandt 3-2 på Brøndby Stadion.   Foto: Jens Dresling
Brøndbys kvinder tabte for første gang i dette års UEFA Cup, da Umeå vandt 3-2 på Brøndby Stadion. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Når nu Brøndbys mandlige fodboldstjerner ikke formåede at besejrede FC Barcelona og spille sig videre i Europa Cuppen, må klubben sætte sin lid til de blå-gule kvinder. De spillede i dag semifinale i den europæiske turnering, og klubbens formand, Per Bjerregaard, glædede sig i kampprogrammet over, at Brøndby som den første danske klub havde både et kvindeligt og et mandligt hold i Europa Cuppen, da holdene gik til vinterpause. Stærke svenskere Men Michael Laudrups spillere er ude, og Peer Danefelds spillere blev før kampen ikke levnet mange chancer for at skille sig ud fra mændene, da de forsvarende danske mestre hos kvinderne har fået æren af Umeå, som vandt Europa Cuppen sidste år. Det skete, da Umeå sidste år besejrede Fortuna Hjørring i finalen med en samlet målscore på 7-1. Så Brøndby vidste, hvem de var oppe imod, da de på Brøndby Stadion tog imod svenskerne, der dog kom uden skadede Hanna Ljungberg, der er en af verdens bedste spillere. Svensk brasilianer Brøndby styrede spillet, men det var Umeå, der kom foran 1-0 i det 22. minut, da Laura Kalmari sendte bolden ind på en Brøndby-spiller, hvorefter den røg i mål. Men hjemmeholdet svarede igen og udlignede på et hovedstød af Catrine Paaske-Sørensen efter en halv times spil. To minutter før pausen fik Anna Jørgensen fravristet bolden fra en Umeå-spiller, som svarede igen ved at begå straffespark, og det omsatte Ditte Larsen til en 2-1-føring. Den holdt dog kun i få minutter - til Jessica Julin sendte bolden i mål til 2-2. Umeå råder over brasilianske Marta Vieira, og i det 35. minut af 2. halvleg var det netop den vakse og driblestærke spiller, som bragte Umeå foran 3-2, hvilket blev kampens resultat. 100.000 invitationer Brøndbys mål var at samle flere end de par hundrede tilhængere, der sædvanligvis dukker op til klubbens kvindekampe. Klubben havde sat entrékuponer i lokale aviser og inviteret supporterne med ledsager til gratis fodbold, og samme tilbud fik klubbens 15.000 aktionærer. Flere end 100.000 mennesker var inviteret, men så mange mødte ikke op! Nu blev kampen jo også sendt direkte på landsdækkende tv, og det tilbud var nok en del varmere. Det var i hvert fald pænt koldt på Brøndby Stadion, hvor tilskuerne skuttede sig med skuldrene trukket godt op til ørene, mange havde huer og handsker på - plastickrus med øl varmer som bekendt ikke særligt meget. Men vi 3.363 tilskuere, der havde valgt den rigtige vare, fik ud over kampen underholdning med Alex fra 'Popstars'. Fyren fra Brøndby havde meget passende trukket i en blå-gul trøje, og fra midtercirklen bød han på sukkersød pop, så pigerne, der hang op ad banderne neden for Faxe Tribunen, hvinede højt forud for kampen. Senere overtog de dybere stemmer på Faxe Tribunen, men som for en måned siden, da mændene spillede, fik de ingen sejr. De kan kun håbe, at kvinderne skiller sig ud, når der er returkamp om en uge.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her