Stald Politikens nye hest Kipketer har nu snart været tre uger hos Thomas Fischer i Ølstykke, og han har taget omvæltningen fint. Det er nemlig en omvæltning for en hest, der endnu ikke er to år gammel, at blive flyttet væk fra det miljø, hvor den er født og opvokset. Det virker måske underligt, at jeg skriver "endnu ikke to år gammel", når hesten er registreret som toårs. Det har den forklaring, at alle travheste født i et kalenderår automatisk opføres som 1 år gamle, når det bliver nytårsdag, uanset om de måtte være født d. 31. december - en dag før. Kipketer er født d. 18. juni 2002 - relativt sent på sæsonen - og er altså endnu ikke to år gammel, selv om han er registreret som toårs. Ind i stalden Tilbage til sagen. Kipketer er gået fra sin opdrætter Niels Hundebøl, hvor han havde en opvækst med udeliv døgnet rundt. På den måde at forstå, at han i sin fold havde et åbent "hus" at gå ind i om natten og når det regnede. Han blev altid fodret udendørs. Dette skulle have gjort ham mere robust end ellers, og det ser ud til at være lykkedes. Samtidig har han sat mere vinterpels end ellers, og når han nu kommer ind i stalden hos Thomas Fischer, så begynder han naturligt at fælde voldsomt. Thomas sørger for, at overgangen ikke bliver for brat, og de dage, hvor han ikke skal trænes, går han ude i folden fra morgen til eftermiddag. Thomas: "Naturligvis er det en omvæltning med alt det nye. Han reagerer ligesom små børn i legestuen på nye ting, men jeg synes, at han virker vældig fornuftig, og jeg har intet negativt at sige om hans opførsel eller trivsel". God appetit Det betyder bl.a. , at hesten fortsat går fint til sit foder, der ikke er så forskelligt fra det på Grindsted-egnen, men selvfølgelig kommer der ændringer ved, at han nu skal optrænes til at blive en væddeløbshest. Morgenfoderet består af 1 kg havre, 3-4 kg hø. Til frokost får han 1 kg fuldfoder/fiberblanding, og senere på dagen står der 2 kg havre og en naturmysli-blanding på omkring et halvt kilo på menuen. Dermed er han også dækket ind hvad angår vitaminer. Selvfølgelig drikker han også, det bliver vel til 15-20 liter om dagen, alt afhængig af udetemperatur og om det er træningsdag eller ej. Træningen Træningen den første uge startede med, at Thomas først gik rundt på grunden med hesten og derefter kørte ham i vogn, så han kunne vænne sig til omgivelserne. Det foregik den første uge i luntetrav, men i den sidste uge gik han sit første egentlige træningsarbejde med en træningskammerat ved siden. Det hele foregik roligt, Thomas kørte fire intervaller på en kilometer efter kilometertiden 2 minutter (30 km. i timen) og det sidste lidt hurtigere på kilometertiden 1 minut og 50 sekunder. Det var Kipketer ikke træt på, det var heller ikke en test på hurtighed, men det afslørede, at hesten har en rimelig god grundkondition. Når Kipketer engang skal debutere, skal han sådan cirka kunne løb efter kilometertiden 1 minut og 20-21 sekunder, hvilket svarer til 45 km/timen, og det er et større gab fra de 30 km/timen end man umiddelbart skulle tro. Det vigtigste, han skulle starte på at lære i dette arbejde, var at løbe sammen med andre heste. Træningskammeraten var Kit af SJ, og Thomas og Torben kørte på skift frem, op på siden, foran, i rygposition for at vænne hestene til de fremtidige væddeløb. Det var nyt for Kipketer, men han fik ros af træneren. Kipketer går med almindelige jernsko på alle fire ben, men hestens bevægelser er så gode, at Thomas mener, at han senere vil kunne gå med plasticbagsko og helt uden sko på forbenene. Hingsten har et godt trav og ønsker selv at blive i gangarten. Det lover godt. Hvad selve væddeløbet går ud på, aner han nok intet om endnu, men det kommer. På banen I løbet af de næste fjorten dage til tre uger skal Kipketer ind for at se Charlottenlund-banen for første gang, og hvis den test bliver vellykket, skal han måske først ind på banen næste gang, når vi holder generalforsamling d. 9. maj. Et PS vedrørende "legestue". De fleste heste, der skifter miljø på denne måde, starter med at blive forkølede. Det er Kipketer endnu sluppet for. Så ved I det. Ellington gå-træner uden medicinering Ellington har nu overstået sin medicinerings-periode efter gaffelbåndskaden, og det er positivt, at hesten ikke har markeret halthed efter dette. Men træningen foregår meget forsigtigt. Han går på løbebånd to gange 15 minutter nu, hvor han startede med to gange ti minutter. Benet er stadig lidt hævet, formentlig på grund af væskeansamling. Sådan forsætter det, men om ti dage skal han kontrolscannes, og dyrlæge Falk-Rønne fra Lundens sundhedsklinik vil måske da kunne fortælle mere om helingen og fremtidsudsigterne. Vi venter spændt og håber det bedste.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























