Det er forbandet svært ikke at holde af Søren Frederiksen, når han efter en fodboldkamp som Viborgs sejr på 1-0 over FC København stiller sig op i Parken og bare er sådan gennemført ærlig og sympatisk på den der jyske måde. »Jeg kan sgu' godt forstå, hvis publikum tænker, hvad fanden det er for en indstilling at komme med til en superligakamp. For ja; vi var da pissedefensive, og man kan godt kalde vores opstilling for 5-4-1, men det er vi ikke flove over at indrømme. Vi ligger i bunden og skal bruge point. Det fik vi, og det er vi pisseglade for«, lød det fra frontløber Frederiksen, der skød på, at Viborg denne søndag eftermiddag havde været over midterlinjen sammenlagt fem gange. Sortklædte forsvarsspillere Sådan var taktikken imidlertid anlagt, hvilket hele Viborglejren da også tilstod uden forbehold. Og som samme Frederiksen sagde: »Det er vel egentlig også FC Københavns opgave at skabe underholdningen og løsne op for vores defensiv«. Lige præcis den disciplin i fodboldspillet magtede hjemmeholdet imidlertid ikke. Seks point i forårets to første superligakampe - samt pokalshowet onsdag aften på udebane mod FC Nordsjælland havde ellers skabt forårsfornemmelser og en ivrig snak om en mulig førsteplads. Problemet var bare, at det sprudlende og overraskende fodbold igen var gemt væk over for gæsternes kompakte mur af sortklædte forsvarsspillere. Her styrede holdets tidligere anfører, Ralf Pedersen, med stor omtanke en firebackkæde, der reelt bestod af fem mand, eftersom Jakob Glerup mere må karakteriseres som en ekstra stopper end egentlig midtbanespiller. Problemer med bredden Dermed havde Sibusiso Zuma og Álvaro Santos fået tre alvorlige sikkerhedsfolk til at passe på sig, mens det heller aldrig helt lykkedes for hverken Michael Silberbauer eller Martin Bergvold at gøre spillet bredt nok. Stillingen 0-0 ved pausen var dermed en logisk konsekvens, hvorefter det så ud til, at Viborg alligevel skulle blive straffet for den defensive taktik, da svenske Michael Gustavsson fem minutter inde i anden halvleg fik væltet Silberbauer i feltet. Nu har udnyttelse af straffespark imidlertid aldrig været en styrke i FC København, og heller ikke anfører Bo Svensson viste sig som den rette sparker, da hans forsøg blev pareret af Viborgs fremragende målmand, Jesper Christiansen, som også i slutminutterne skulle vise sig som en god mand for jyderne. Kluddermål Først afviklede Viborg små tyve minutter før tid et af deres fem besøg på FCK's banehalvdel. Netop indskiftede Peter Møller skulle være smart med en hælaflevering, men i stedet pilede Søren Frederiksen af sted med bolden. Den ensomme, men glade angriber fik driblet sig fri til en åben chance, og da FCK-keeper Magnus Kihlstedt fik pareret den, var letten Imants Bleidelis som eneste anden Viborg-spiller fulgt med frem. Kluddermålet til 1-0 blev sejrsmålet, eftersom Jesper Christiansen og Ralf Pedersen med ophøjet ro fik klaret samtlige desperate FCK-bolde smidt ind mod Peter Møller i slutminutterne. Og for en gangs skyld var FC Københavns træner ikke tilfreds. »Der skal mere til på hjemmebane. Vi vinder ikke tilstrækkeligt med nærkampe, og vi skaber ikke nok kvalificerede afslutninger. Derudover er det altså mærkeligt, at vi tilsyneladende skal brænde omkring 50 procent af vores straffespark. Jeg har faktisk specialtrænet straffespark med de spillere, der kunne tænkes at sparke, og Bo så meget sikker ud«, lød det fra Hans Backe, mens Viborgspillerne trissede ud i bussen med deres tre point. Pisseglade og ikke det mindste flove.