Der var sekunder tilbage, da kampens dramatiske højdepunkt indtraf. Herfølges spillende og kæmpende assistenttræner Allan Nielsen lavede et frispark på AGF's Stig Tøfting ude ved sidelinjen - »kampens største frispark«, beskrev Tøfting det - og da Tøfting ville ekspedere det hurtigt, bukkede Nielsen sig ned og lagde hånden på bolden. Tøfting bag selvtægt Tøfting råbte til sin tidligere landsholdskammerat, at han skulle slippe, men det gjorde Herfølge-spilleren ikke - og så tog Fanden og temperamentet ved Tøfting, som tog et par hurtige skridt og sparkede ud efter bolden. Og ramte Allan Nielsen på fingrene. Publikum brølede - de ville se et rødt kort til Tøfting, det var jo selvtægt. Men dommer Knud Stadsgaard, der stod tæt ved sammenstødet, holdt hovedet koldt. Han vidste, det var de sidste sekunder, og at frustrationerne voksede som kåd karse på spilletrøjerne. Så Stadsgaard valgte den bløde løsning, gav et gult kort til Tøfting og ingenting til Allan Nielsen. Og dermed forvandlede dommeren med fornuft et oppustet drama til en 'hændelse', som kan være forståelig i desperationens sidste sekunder hos et hold, der prøver at hindre et 1-0-nederlag. Åkeby var skuffet Da Politiken efter kampen spurgte Stig Tøfting, om en mere krakilsk dommer ville have givet Allan Nielsen et gult og ham selv, Tøfting, et rødt kort for sammenstødet, lød svaret: »Det ville han nok«. Men sådan gik det ikke. Og det var vel reelt dagens positive oplevelse for AGF's midtbanespiller, der slet ikke fik samme dominerende rolle som i 3-3-kampen mod Esbjerg for otte dage siden. Tøfting var ikke heldig med sine afleveringer og han havde flere boldtab - presset, som han og holdkammeraterne var mod et højtgearet Herfølge-hold, der fik sin første hjemmebanesejr siden 5. oktober sidste år. »Forskellen på os og Herfølge var, at alle mand hos Herfølge kæmpede for at vinde«, sagde Stig Tøfting - da Politiken bad ham kommentere sin træner Sören Åkebys udsagn om, at Herfølge-spillerne var mere 'sultne' end AGF'erne. Samme Åkeby var tydeligt skuffet over sit holds indsats på det periodevis solbeskinnede Herfølge Stadion. »Hvis vi skal genere holdene i toppen af ligaen, så skal vi præstere noget bedre end det, vi magtede i denne kamp. Det tog for lang tid for os at omstille spillet fra forsvar til angreb - det er som om, at nogle af spillerne ikke tror på det, vi arbejder med«, lød det fra den svenske træner, hvis ansigtsudtryk var et billede på AGF's forsømte forår: ét point af ni mulige. 'Fighting-spirit' Kampen? Se, det er ikke en af dem, som fattige unge mænd vil digte om i de kommende år - skønheden var ej til stede, men fodbold som kunstnerisk udtryksform har nu heller aldrig været filosofien i Herfølge Boldklub, hvor den skotske træner-terrier Hugh Robertson for 20 år siden skabte den 'fighting-spirit', der på effektiv vis stadig lever i klubben. Og som gav sejren. Herfølge havde sadlet om til en 4-5-1 formation for at styrke midtbanen, der jo skulle kontrollere så stærke veteraner som Brian Steen Nielsen og Stig Tøfting. Og et sandt arbejdsraseri hos hjemmeholdet gjorde AGF's kombinationsspil vanskeligt - og udløste mange dybe afleveringer til hovedstøds-bolværket i Herfølges midterforsvar. Josta Dladla var i kampens indledning meget levende på AGF's højre fløj, men det førte ikke rigtigt til noget - og chancerne var få og små. De største århusianske muligheder faldt i slutningen af anden halvleg, først et lige-forbi-hovedstød fra Morten Rasmussen og et andet hovedstød fra Thomas Thorninger, som målmand Morten Cramer klarede flot. Søn af Palle 'Plankeværk' på banen Kampens enlige mål blev scoret af Poul Hübertz, som fik sin tredje chance efter to dårlige præstationer - han sendte bolden i mål fire minutter før pausen som afslutning på et gennemspillet angreb. I Herfølge vil man huske kampen for den store arbejdsindsats - og for den bestemt gode debut til backen Kenneth Emil Petersen, søn af den berømte målmand Palle 'Plankeværk' Petersen.