Den spanske storklub Real Madrid har indledt et samarbejde med Tvind-organisationen Humana People to People, der i Danmark er bedre kendt under navnet UFF. Real Madrid har foræret Tvind-organisationen 1200 klubdragter, der skal fordeles til eleverne på Tvinds skoler i Mozambique, skriver De Bergske Blade lørdag. Tjener på at sælge brugt tøj Humana People to People blev grundlagt i 1977 af Mogens Amdi Petersen, der for tiden er anklaget for skattesvindel i millionklassen. Organisationen tjener penge ved at samle brugt tøj ind i den vestlige verden, og derpå sælge det. Officielt går overskuddet ubeskåret til at støtte skoler og børnehjem i Afrika, men både myndigheder og tidligere medarbejdere har anklaget organisationen for at kanalisere pengene tilbage til Tvind-imperiet.
Tvindelever skal spille i Real-dragter
Lyt til artiklen