Brøndbyfans chokeret over nederlag

Asbjørn Sennels her i kampen mod Barcelona har fået en svær start i Brøndby. - Arkivfoto: Lars Poulsen
Asbjørn Sennels her i kampen mod Barcelona har fået en svær start i Brøndby. - Arkivfoto: Lars Poulsen
Lyt til artiklen

Det er dagen derpå for Brøndbys fans efter det ydmygende 6-1 nederlag til Esbjerg i Superligaen. På fanklubbens hjemmeside gløder debatten om Brøndby-spillernes indsats og om den kraftige pibekoncert, som holdets nyindkøb Asbjørn Sennels blev udsat for. »Vi mistede vores ære den søndag«, hedder det i et af de mange indlæg mandag morgen på Brøndby Supports hjemmeside. Tømmermændene er til at få øje på hos Brøndbys fans, og der er nok af bitre kommentarer at vælge i mellem blandt tilhængerne på den interne debat. »Spillerne burde betale entréen ud af egne lommer. Det kunne være en smuk måde at sige undskyld på, for det vi var vidner til i går burde Brøndby ikke tage penge for. Vorherre Bevares!«, skriver en anden fan på hjemmesiden. Hård kritik af Sennels Seks gange måtte Brøndbys målmand hente bolden ud af netmaskerne efter, og det har bragt mange af Brøndbys tilhængere i en form for fodboldmæssigt chok. »Lad os bare kalde det her ved det navn det fortjener: Den største off-day i Brøndbys nyere historie. Holdet faldt simpelthen igennem på alle områder, og noget af det der var mest pinligt at se på, var at ingen tog ansvaret«, skriver en bruger på den interne Brøndby-support debat. Brøndbys fans retter en hård kritik mod Morten Wieghorst, som mange mener ikke viste det fornødne ansvar på banen. Men det er helt klart, at holdets nyindkøb Asbjørn Sennels er udset som den helt store syndebuk. Allerede under kampen blev Sennels udsat for en pibekoncert, efter scoringen til 3-1. Hver gang venstrebacken fik bolden blev der råbt efter den tidligere Viborg-spiller. Og i dag fortsætter den nådesløse kritik mod Asbjørn Sennels, der også har fået hug for sin indsats i de to kampe mod Barcelona. »Hvad skal vi med ham (Asbjørn Sennels, red) han har nu været skyld i otte mål i tre kampe. De tre mål mod barcelona var hans skyld og de fem første i går.. er han lejet af john ø..?«, lyder en spydig kommentar på Brøndby Supports hjemmeside. Flere fans er dog også klar med opbakning til Brøndby-holdet og Asbjørn Sennels på hjemmesiden. De mere positive røster vil opfordrer til sammenhold, og anfører at Sennels »ikke ligefrem bliver bedre af at blive svinet til!«. Auri støtter Sennels Asbjørn Sennels blev udskiftet i pausen og erstattet af Auri Skarbalius. I første halvleg havde Brøndbys fans netop sunget på den populære litauer. Selv om Auri Skarbalius naturligvis er glad for opbakningen kritiserer han også klubbens fans. »Normalt set har jeg betragtet jer fans som en del af holdet, det var ikke min opfattelse i går. Det ligner jer ikke at finde »syndebukke«, siger Auri Skarbalius i en kommentar på Brøndbys hjemmeside.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her