Peter Gade er nået til enden af den vej, han trådte de første skridt ud ad for to år siden, da det hårde arbejde med at vende tilbage efter en alvorlig knæskade begyndte. Han er tilbage i feltet af spillere med potentiale til at vinde de største badmintonturneringer i verden. Anderledes kan konklusionen ikke være, efter at han fredag aften spillede sig i den ene af All England-turneringens semifinaler. »Når jeg kan gå igennem til semifinalen med et program som det, jeg har haft i denne turnering, så er fysikken, hvor den skal være. Jeg stopper ikke her, men ser det nu som en drøm at nå frem til en finale mod Lin Dan, der i mine øjne er verdens bedste spiller lige nu«, sagde Peter Gade efter sejren på 15-4, 9-15, 15-10 over Hashim Roslin i en medrivende kamp. Peter Gade lagde i første sæt malaysieren helt ned med det aggressive spil, der i sin tid gjorde ham til verdensranglistens etter. Men Hashim Roslin formåede at variere sit spil og fik placeret boldene så yderligt, at Peter Gade i andet sæt var ude af stand til at lægge det fornødne pres på modstanderen. »Roslin er en klog spiller, men fra á otte i tredje sæt fik jeg lagt maksimalt pres på ham. Han kom lidt igen, men jeg er rigtig glad for, at der var kræfter til at holde fast hele vejen. Selvfølgelig er jeg træt nu og kunne mærke den forrige kamp i benene, men det kan alle de andre også, så lige nu nyder jeg bare at kunne spille ordentligt på det her niveau«, fastslog Peter Gade, der får indoneseren Taufik Hidayat som modstander, når han som eneste danske singlespiller går til lørdagens semifinaler. Nederlag til Boesen Anders Boesen havde muligheden for at nå lige så langt, men tabte i tre sæt 16-9, 15-9, 9-15 til Ronald Susilo fra Singapore. Kampens afgørende moment indtraf ved stillingen 12-9 i første set, da danskeren blev groft bortdømt ved et fladt slag til baglinien. Det gik ham så meget på, at første sæt og de første syv point i andet gik tabt. Anders Boesen kom ganske vist tilbage i kampen og havde initiativet frem til 8-2 i tredje sæt, hvor kræfterne slap helt og aldeles op. Oven på nederlaget til spilleren, han slog i sidste uge, var Anders Boesen så skuffet, at han ikke ville udtale sig om kampens forløb.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























