Camilla Martins højre fod er ved at være gul og blå, efter at hun i første runde af All England vred om på den og måtte forlade banen i kørestol - og det er faktisk et godt tegn. »Vores fysioterapeut siger, at det er et tegn på, at helingen allerede er godt i gang, så der er måske grund til at være en smule optimistisk«, siger hun selv uden på nogen måde at kunne og ville gætte på, hvor langt et afbræk hun får i karrierens sidste sæson. »Jeg kan bevæge foden, men kan ikke støtte på den og er selvfølgelig stadig meget øm ved hævelsen, der er er koncentreret omkring det midterste ledbånd. Ved den første undersøgelse på sygehuset fik jeg at vide, at der var gode udsigter til, at jeg i min alder kunne komme mig relativt hurtigt, når det er første gang, jeg har vredet om«, fortalte Camilla Martin siddende på et par plastikstole ved spillerindgangen til National Indoor Arena. Venter en uge med at bekymre sig I første omgang venter hun dog en uges tid med at bekymre sig om, hvornår hun igen kan spille badminton. »Foreløbig er jeg glad for, at der ikke er noget, der er brækket, men mine tanker om uheldet har slet ikke været fremtidsorienterede endnu«, slog Camilla Martin fast og ser i øjnene, at hun går glip af Japan og Korea Open, mens EM endnu ikke er udelukket. »Under alle omstændigheder står det fast, at hvis jeg skal stille op til OL, så skal jeg også være helt klar. Og kan jeg ikke spille OL, er karrieren under alle omstændigheder forbi. Jeg er afklaret med, at dette er min sidste sæson, så det ikke bliver lavet om, selv om landstræneren siger, at han gerne så mig spille VM i 2005, hvis OL glipper - det kan han godt glemme«, forsikrer Camilla Martin, der valgte at tage en dag mere i hallen i stedet for straks at rejse hjem. »Jeg har det meget godt med, at min sidste oplevelse i hallen ikke skulle være at sidde i en kørestol«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen