Badmintonspilleren Peter Gade er klar til finalen ved All England efter en sejr på 15-9, 15-9 over indoneseren Taufik Hidayat. En stor triumf fra Peter Gade, der flere gange undervejs i kampen triumferede med den karakteristiske knyttede næve i vejret. Efterfølgende lagde Peter Gade da heller ikke skjul på, hvor meget denne sejr betyder. »Det er meget specielt for mig det her - det føles helt anderledes end tidligere. Mange har tvivlet på, om jeg kunne komme tilbage til min gamle styrke, men jeg har hele tiden troet på det, og det er det allervigtigste«, forklarede Peter Gade. Doubleparret Jens Eriksen og Martin Lundgaard er også finaleklar efter en overbevisende sejr over indonesiske Eng Hian og Flandi Limpele. Selv om kampen gik i tre sæt, så fik danskerne totalt overtaget efter at have tabte første sæt og vandt med 9-15, 15-1 og 15-6. »Vi holdt taktikken og spillede fladt og tålmodigt varieret angrebsspil. Og så lykkedes det fuldstændigt for os at dække nettet. Vi stod der hver gang«, lød det fra en meget tilfreds Jens Eriksen efter sejren. Tror på sejr i finalen Parret vandt sidste efterår Singapore Open, men ellers er søndagens finale parrets hidtil bedste resultat i de to et halvt år, de har spillet sammen. Jens Eriksen har masser af tro på, at det kan lykkedes for dem at nå helt til tops i turneringen. »Vi har ikke spillet bedre, end vi gør nu. Vi har trænet godt og sat træningsmængden op med et par timer om ugen. Vi har trænet mere teknik, defensivt og fladt spil, og det har givet bonus. Det er tempoet og defensiven, vi skal vinde på«, forklarede Jens Eriksen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























