Sæsonpremiere i Gladsaxe Idrætspark. Forår i luften, ristede pølser ved tribunen, et par tusinde tilskuere på plads - og AB tabte. Igen. Altså alt ved det gamle. Dagens sødeste indslag under forårssolen var uglemaskottens dans med de kort-skørtede piger. Dagens utroligste var meddelelsen om, at AB desværre ikke kunne bruge sin nigerianske nyerhvervelse Yaro Yaro - hans spilletilladelse var ikke kommet med posten. Tog fejl af bolden Dagens dramatiske, da AB målmanden Stephan Andersen tog fejl af bolden og holdkammeraten Carsten Hemmingsens hoved - og slog til. Dagens forskrækkelse, da to små AB-drenge råbte bøh til Politikens udsendte, da han åbnede døren til toilettet. Dagens debutant var Bora Zivkovic - som scorede sejrsmålet for Herfølge. Og dagens mest skuffede i Gladsaxe var naturligvis AB-flokken. Som spillede nydeligt og smart fodbold i 20-25 minutter i første halvleg. Som kom foran 1-0. Som blev indhentet i halvlegens sidste sekunder. Og som tabte igen. 10 hjemmekampe i træk - og ét sølle point som udbytte. Det er tal, der er til at håndtere, og som ikke kræver et par revisorers tilstedeværelse. At AB-træner Henrik Jensen talte med lav stemme bag ansigtets alvorlige folder, da det hele var forbi, var til at forstå. »Det var bare ikke godt nok«, konstaterede han om ikke-udbyttet af den særdeles vigtige kamp - som nu afløses af det, træneren kaldte en endnu vigtigere kamp: Næste søndags møde med FC Nordsjælland. Og så kom ellers det eneste bittersøde smil midt i grumheden: »Og vinder vi ikke den kamp, så skal vi vist lave rigtig gode resultater i alle de sidste kampe for ikke at ryge ud«. Efter at Anders Jochumsen havde haft et hovedstød på overliggeren i kampens første minut, så overtog AB styringen af spillet - holdet 'satte sig' på midtbanen med Brian Gellert som den kreative kraft. Og i højt tempo viste AB et flot kombinationsspil, der kulminerede i det 29. minut, da Gellert selv sendte bolden i nettet. På det tidspunkt spillede AB på en måde, der gjorde det svært at forestille sig, at Herfølge - der ikke havde styring på midtbanespillet - skulle snuppe alle tre point. Men da Herfølgetræner Johnny Petersen valgte at skifte en ganske usynlig Poul Hübertz ud i det 36. minut med energibundtet Anders Feldstedt, kom der mere kraft i Herfølge-mandskabet. Den spillende assistenttræner Allan Nielsen pressede sit hold frem og AB-målet blev belejret resten af halvlegen. Og i de sidste sekunder skete det så: Anders 'Slanke' Jochumsen - »jeg har smidt 12 kg for at give mig selv optimale betingelser for at få en fast plads på holdet« - driblede lidt rundt og blev til sidst fældet af Thomas Guldborg. Straffespark. Chris Hermansen skød lige på målmand Andersen, men da bolden havnede hos Hermansen igen, kunne han i andet forsøg score. Anden halvleg blev ikke så seværdig som første. Det var hård fight, og det forstår man sig bedre på i Herfølge end i AB - og det gjorde udslaget i den sidste ende. Sejrsmålet? Det faldt efter et hjørnesparksklumpspil, hvor AB-folkene mere var tilskuere end noget andet. Og sidste mand med fod på bolden, den FCK-udlejede debutant Bora Zivkovic - og dén lurerrolle har han prøvet før.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























