Efter mere end fem års titeltørke genfandt den 47-årige amerikaner Mark O'Meara vejen til førstepladsen i de professionelles golfrækker. Den tidligere vinder af British Open vandt søndag European Tour-turneringen Dubai Desert Classic et slag foran ireren Paul McGinley. Sydafrikaneren Ernie Els, der tidligere har vundet i Dubai to gange, sluttede på tredjepladsen fire slag efter den amerikanske sejrherre. Mark O'Meara havde før søndagens fjerde og sidste runde mest af alt frygtet en slutspurt fra landsmanden Tiger Woods, og golffænomenet åbnede da også søndagen med tre birdies på de første fem huller - inden han sluttede mere ordinært og på en delt femteplads. O'Meara, hvis sidste sejr var 1998-udgaven af British Open på Royal Birkdale, startede i førerbolden og var foran hele søndagen, inden han sluttede i alt 17 slag under par på Thomas Bjørns hjemmebane, Emirates Golf Club. Bitter dag for danskerne De tre tilbageværende danskere havde en bitter sidste dag i Dubai. Anders Hansen rutsjede ned på en delt 41. plads. Søren Hansen sluttede længere tilbage på en delt 56. plads, mens Mads Vibe-Hastrup lukkede af på en delt 68. plads.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema




























