Brøndby-spillerne kom svært slukørede ud fra holdets UEFA Cup-exit på Barcelonas hjemmebane Camp Nou. De blå-gule havde troet på meget mere end et 1-2-nederlag. »Jeg er glad for, at der er ti dage til Esbjerg-kampen, for der går altså nogle dage med den her skuffelse. Vi havde virkelig en følelse inden kampen af, at vi kunne besejre Barcelona. Men det var allerede dødt i pausen«, sagde svenskeren Mattias Jonson, som med egne ord ikke fattede, hvordan holdet i den grad kunne underpræstere. Wieghorst: Unge havde ærefrygt Morten Wieghorst forsøgte at komme med opmuntrende opsange at få nogle af de Brøndbyspillere, der virkede nervøse til at komme i de samme omdrejninger, som holdet viste i sidste uge på Brøndby Stadion. Wieghorst ville ikke afvise, at det store stadion havde været for ærefrygtindgydende for nogle af især de unge kolleger. »Men det er vanskeligt at hoppe ind i hovedet på andre folk. Jeg selv og nogle andre af de mere rutinerede spillere, forsøgte så godt vi kunne at indtage vores roller og få snakket spillet i gang. De første tyve minutter begår vi jo netop den fejl, vi har talt om at undgå: At vi ikke spiller fodbold med dem, men mister alt for mange lette bolde«. Erstattet af Daugaard Wieghorst der blev erstattet af Kim Daugaard efter ca. ti minutter i anden halvleg mener ikke, at det var Brøndbys mange skadede spillere, der var skyld i dagens lidt skuffende indsats. »Mathias (Johnsson, der var sat helt frem i angrebet) spiller for eksempel en god kamp helt fremme. Naturligvis havde det været ideelt, hvis alle havde været klar, men det er nu ikke noget vi kan skyde skylden efter«. Nøglefiguren på Brøndbys centrale midtbane regner med at kunne træne helt igennem i næste uge, og mener, at Brøndby har fået en god optakt til SAS ligaens begyndelse med de to Barcelonakampe. »Havde vi fået en øretæve, havde det ikke været nogen god optakt, siger Wieghorst. Det slap han og kollegerne heldigvis for. »I stedet har vi haft en god mulighed for at træne målrettet frem mod et vigtigt opgør«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce