Det danske OL-medaljehåb kuglestøderen Joachim B. Olsen får alligevel sin personlige træner Vesteinn Hafsteinsson med til De Olympiske Lege i Athen til sommer. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har således besluttet at give islændingen dispensation for en 20 år gammel dopingdom. Det sker på trods af, at DIF i februar indførte et nyt regelsæt, der betyder, at samtlige udøvere, trænere og ledere med en dopingdom i bagagen fremover ikke vil får lov til at deltage ved OL. Træner var på nandrolon Også Danmarks Cykle Unions (DCU) direktør, Jesper Worre, har fået dispensation og kan derfor frit rejse til Athen i august. Vesteinn Hafsteinsson har en 20 år gammel dopingsag for brug af nandrolon på samvittigheden, mens DCU-direktøren kom i klemme i DIFs nye dopingregler på grund af en 12 år gammel dom for brug af stoffet amineptine. »I begge tilfælde har det spillet ind, at deres domme faldt for mange år siden. I Jesper Worres tilfælde havde det også betydning, at han blev dømt for et meget mildt stof, der netop var blevet forbudt og siden faktisk blev fjernet fra listen over forbudte stoffer. Worre har også som leder været aktiv i kampen mod doping«, siger DIFs informationschef, Morten Mølholm. Møller truet Foreløbig kan kun yderligere to idrætsfolk komme i klemme i de nye danske regler. Det gælder cykelrytterne Claus Michael Møller og Michael Skelde, der er holdkammerater på cykelholdet Alessio-Bianchi. Ingen af de to har imidlertid klaret kvalifikationskravet til OL endnu.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























