Thomas Schultz udvist i danskeropgør

Christian Poulsen (i baggrunden) spillede fint i Schalkes højre forsvarsside, da det blev 0-0 i Stuttgart. - Foto: AP
Christian Poulsen (i baggrunden) spillede fint i Schalkes højre forsvarsside, da det blev 0-0 i Stuttgart. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den tidligere Farum-spiller Thomas Schultz må lide den tort at traske i bad 12 minutter inde i anden halvleg, da hans hold Hansa Rostock var på besøg hos Colding og co. i Bochum. Schultz fik to gule kort, og det er som bekendt mindst ét for meget. Tilmed fik Schultz sin anden advarsel for en takling af Søren Colding. Colding: Forkert rødt kort Den tidligere Brøndby-back betegner udvisningen af sin landsmand som 'skandaløs'. »Det var skandaløst dømt. Thomas Rasmussen laver en glidende tackling på mig, der maksimalt skulle give et frispark, og så bliver han vist ud. Det første gule kort han fik var endnu mere grundløst. Jeg er helt ked af det på Thomas' vegne, og det sagde jeg da også til ham efter kampen«, siger Søren Colding til Ritzau. Fire kort til de tre danskere I løbet af kampen nåede dommeren, Michael Weiner, at uddele ni gule kort, heraf fire til de danske spillere, og det var ifølge spillerne alt for mange. »Dommeren dømte som vinden blæste - og der var nærmest snestorm i Bochum. Det er meget lang tid siden jeg har set så dårlig en dommerpræstation«, siger Bochums Peter Madsen. Madsen skadet Få minutter efter udvisningen blev Colding skiftet ud. Peter Madsen blev skiftet ud allerede efter 38 minutter. Han viste tydelige tegn på smerte, og holdt sig til låret, mens han humpede ud til bænken. Kampen endte i øvrigt 0-0 - Rostock brændte et straffespark i første halvleg. Sand og co. fik 0-0 i Stuttgart 0-0 blev det også i Stuttgart, hvor Schalke 04 var på besøg. Ebbe Sand var tilbage i anførerens, men stadig ikke i målscorerens rolle trods flere behjertede forsøg. Christian Poulsen gjorde det atter fornuftigt som højre back for Schalke 04. Stuttgart tabte med det uafgjorte resultat endnu et skridt i topstriden og er nu fem point efter Bayern München på andenpladsen og hele 12 point efter duksen Bremen. Nederlag til Dortmund Netop Bremen brugte arbejdsdagen til at sende Niclas Jensen og Dortmund hjem med et 0-2-nederlag. Og Bayern München fik efter midtugens skuffelse i Champions League kæmpet sig til den ventede hjemmesejr mod Wolfsburg, men stilen var alt andet end mesterlig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her