Claus Jensen blev matchvinder i overtiden, da Charlton hjemme slog Blackburn 3-2 i en vanvittig fodboldkamp. Danskeren startede på bænken, hvorfra han kunne se Carlton Cole og Jason Euell score i første halvleg, før Blackburns Andy Cole reducerede. Kort før sidste fløjt gjorde gæsternes målmand, Brad Friedel, sig for et øjeblik til den store helt med sin scoring til 2-2, men Claus Jensen, der havde været på banen i 13 minutter, scorede kort efter fra lidt over 20 meter et drømmemål, som afgjorde kampen. Nederlag til Bolton Newcastle besejrede Middlesbrough 2-1 og ligger nummer fire. Per Frandsen og Henrik Pedersen startede begge på banen, da Bolton tog i mod Manchester City og tabte 1-3. Per Frandsen blev skiftet ud efter 55 minutter. Everton med Thomas Gravesen satte en vigtig sejr over styr i Southampton og måtte nøjes med 3-3 trods to mål af unge Wayne Rooney og føringer på både 2-0 og 3-1. Fabrice Fernandes udlignede to minutter før tid. Wolverhampton fik ny næring til troen på at undgå nedrykning, da holdet hjemme på Molineux slog Fulham 2-1.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce