Maratonløberen Gitte Karlshøj kunne søndag morgen strække armene i vejret på Hongkong Island efter små tre timers løb. 2 timer, 42 minutter og 20 sekunder lød Karlshøjs tid på, og det var nok til at score førstepræmien på 13.000 dollar. Ikke basis for rekord »Jeg er selv meget overrasket over, at jeg kunne vinde det her løb. Jeg er i god form, men det er ikke sådan, at jeg føler mig så fit, at jeg kan løbe en ny personlig rekord eller noget«, siger Gitte Karlshøj. »Da jeg så startlisten regnede jeg med en placering i top fem - måske en tredjeplads, hvis alt flaskede sig, men jeg havde slet ikke regnet med, at jeg kunne true de to kinesere«, forklarer løberen. Kummerligt vejr Løbet blev afviklet under kummerlige forhold. Bare otte grader, regn og strid blæst gjorde det helt umuligt at præstere gode tider - til gengæld var det et vejr, som passede betydeligt bedre til Gitte Karlshøj end til de asiatiske løbere, der er vant til varmen. Faktisk var vejrforholdene så elendige, at en stribe løbere måtte på sygehuset, fordi de ikke kunne klare kulden. »Når det er sådan et vejr, er man nødt til at løbe på en anden måde, end hvis det er godt vejr. Man er altid lidt kold, og derfor handler det om at finde en gruppe, hvor man ikke skal lave alt for meget og så gemme kræfterne til sidst«, siger Karlshøj. Sådan formede løbet sig også i de første trefjerdedele. Den russiske løber, Tatyana Solotaryova, ville særdeles gerne arbejde i front, og hendes tempo fik reduceret de forreste til bare fire løbere. Men efter 30 kilometer havde Karlshøj fået nok og skruede tempoet i vejret - i hvad hun selv betegner som noget, der mindede om en spurt. Løb uden pres Kun én kvinde formåede at følge det tempo, kineseren Sun Weiwei, som vandt løbet sidste år. Med fem kilometer tilbage satte kineseren Gitte Karlshøj af. Men med tre kilometer tilbage nåede Karlshøj op, og derfra så Weiwei aldrig andet en rygstykkerne af den 44-årige løber. »Jeg havde ingen forventninger til mig selv, og jeg tror i høj grad det var med til at frigive noget overskud, fordi jeg løb uden pres. Og så har jeg trænet på en anden måde, end jeg plejer. Jeg har løbet mange kilometer i en uge for i den næste uge at fokusere på at løbe hurtigt, og måske er det den rigtige måde for mig«, siger Gitte Karlshøj.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























