Den danske landsholdspiller Joachim Boldsen, som til daglig spiller i Flensburg-Handewitt, undskylder nu overfor de tyske fans, at han under EM i Slovenien udtalte sig negativt om tyskerne, som han blandt andet kaldte for nogle "svin". Beder om tilgivelse De uheldige udtalelser kom i forbindelse med semifinalen mod Tyskland, som tyskerne vandt med 22-20. På Flensburg-Handewitts hjemmeside beder danskere nu tilskuere, fans og venner af klubben om tilgivelse, skriver Ritzau. »I de seneste dage har der været nogle citater fra mig i medierne, som har chokeret mange. Det er jeg ked af - det var ikke min mening. Mine udtalelser var udelukkende rettet mod det sportslige og kampen mod Tyskland under EM. Før semifinalen var jeg meget følelsesladet og ville vinde den kamp, og så kan man godt rode sig ud i noget. Jeg er meget ærekær, og så kommer man til at udtrykke nogle følelser, som man ikke bør. Det skete desværre, og det er jeg ked af og vil gerne undskylde, lyder det fra Joachim Boldsen, som understreger, at han absolut intet har imod tyskere. »Flensburg står mit hjerte nær og er blevet min anden hjemegn. Mine medspillere er mine venner«, siger Joachim Boldsen. I vælten Den danske playmaker er for alvor kommet i mediernes søgelys efter hjemkomsten fra EM. I weekenden blev han kritiseret af landstræner Torben Winther for ikke at være i tilstrækkelig god form under EM, hvilket han selv afviste på det kraftigste. Samtidig kom han i overskrifterne, da han efter lørdagens kamp i den tyske liga slap helskindet fra et trafikuheld, hvor bilen blev totalskadet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Rockens førstedame var en stærk pioner – nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























