Brøndby får opbakning fra landstrænerne Morten Olsen og Flemming Serritslev før UEFA Cup-opgørene mod Barcelona 26. februar og 3. marts, for Olsen ser bort fra Brøndbyspillere til A-landskampen mod Tyrkiet i Adana onsdag 18. februar, og Serritslev undlader at udtage spillere fra superligatopholdet til U21-kampen mod tyrkerne i Mersin 17. februar. Morten Wieghorst ville under normale omstændigheder være helt sikker mand i A-landsholdstruppen, og Brøndbyanfører Per Nielsen er en af de forsvarere, der har store chancer for at komme med til EM-slutrunden i Portugal. Per Nielsen var i truppen til kampene i efteråret, og han spillede fra start i den sidste kamp, 3-2-opgøret mod englænderne på Old Trafford i Manchester. Flemming Serritslev ville uden tvivl have brugt Thomas Kahlenberg (der også banker på til Olsens EM-trup) og Jonas Kamper på U21-holdet. Brøndby skal have optimale betingelser Men han og Morten Olsen er helt enige om, at Brøndbytræner Michael Laudrup skal have optimale betingelser med sine spillere i den sidste optaktsfase inden mødet med det for tiden noget falmede spanske storhold. »Når et dansk klubhold er nået så langt, som Brøndby er, skal vi da være med til at sikre, at holdet kan træne bedst muligt taktisk og teknisk ugen før«, siger Morten Olsen. »Og det ville jo forstyrre forberedelserne, hvis spillerne skulle bruge kræfter på at rejse langt og være væk tre-fire dage«. »Det er et par meget interessante kampe for Brøndby. Brøndby har en chance for at slå spanierne, men det vil selvfølgelig være en sensation, hvis det lykkes. Barcelona er imidlertid under et enormt pres, fordi man har brug for international succes, på grund af at det går mindre godt i ligaen derhjemme«. Kun én hjemlig spiller Efter alt at dømme vil Morten Olsen i øvrigt nok kun tage en enkelt superligaspiller med i truppen til Tyrkiet, nemlig målmandsreserven for Thomas Sørensen. Det bliver enten Peter Skov-Jensen eller AB's Stephan Andersen. »Spillerne i de udenlandske klubber er i bedre form, og de er i kamptræning her i februar, hvor spillerne i de hjemlige klubber endnu mangler noget«, siger Morten Olsen, der desværre må se bort fra den ankelskadede Peter Løvenkrands fra Rangers FC. Poulsen og Jensen tilbage Til gengæld kan han igen bruge Schalke 04's Christian Poulsen og Claus Jensen i Charlton. De måtte melde fra til Englandkampen på grund af skader. Christian Poulsen har startet som højre back på Schalkemandskabet efter vinterpausen, og det ser Morten Olsen på sin vis som et plus. »Det gør ham til en endnu bedre spiller, ikke mindst taktisk, at prøve forskellige pladser. Men Christian er bedst på midtbanen«. Glæde over Sand-scoring Ebbe Sands første Bundesligamål (scoret i fredags i Dortmund) siden 20. april sidste år glædede også landstræneren. »Jeg mener faktisk, at Ebbe er blevet en bedre fodboldspiller i landsholdets system gennem de to seneste år, men som angriber betyder det selvfølgelig meget, at man også scorer en gang imellem. Målet forleden vil helt sikkert være en positiv indsprøjtning, Ebbe har haft brug for«, siger Morten Olsen. Krøldrup i kulissen? Landstræneren fortæller, at der har været en DBU-udsending i Italien for at se Udinesestopperen Per Krøldrup i serie A igen. Så den tidligere B.93-forsvarer kan måske blive den eneste nye spiller til årets første landskamp i truppen, som offentliggøres på tirsdag?
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Dét ord glemte argentinerne aldrig fra kampen mod England. ’Dyr’
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen




























