Inter spillede sig onsdag aften i den ene semifinale i den italienske pokalturnering, da Udinese blev besejret 3-1 i Milano i det andet kvartfinaleopgør. De to hold spillede uafgjort 0-0 i det første opgør i Udine, og med sejren over Udinese, fik kriseramte Inter endelig lidt medgang efter nederlaget i søndags i Serie A hjemme til Empoli. Helveg fik en advarsel Efter kampen i søndags valgte klubbens præsident Massimo Moratti at trække sig tilbage fra posten, så der stod en hel del på spil onsdag aften for Inter, der havde Thomas Helveg med i hele kampen. Danskeren modtog en advarsel i anden halvleg. Den hollandske midtbanespiller Andy van der Meyde bragte Inter foran efter 16 minutter på et direkte frispark, men Udinese, der havde både Martin Jørgensen og Per Krøldrup med fra start, kom tilbage og udlignede ti minutter senere, da Dino Fava headede bolden i mål. 3-1 blev slutresultatet Det blev 2-1 ved nigerianske Obafemi Martins, før Julio Cruz afgjorde kampen en halv time før tid. Martin Jørgensen havde sidste boldberøring før pausen, men forsøget prellede af på træværket. Senere onsdag tager Juventus imod Perugia. Juventus vandt første opgør 2-1. Tirsdag spillede Lazio sig videre med en samlet sejr på 3-1 over Parma.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand