Det er yderst sjældent, at de italienske storklubber offentligt går ud og kommenterer de utallige historier om mulige klubskifter, som landets talrige sportsaviser hver dag skriver om - med mere eller mindre sikre kilder. Sjælden fridag AC Milan gjorde imidlertid mandag en undtagelse, da klubbens ledelse i en pressemeddelelse understregede, at Martin Laursen ikke skal udlånes til hverken Sampdoria eller nogen som helst anden klub. Det kunne danskeren ellers selv - via det mere seriøse italienske nyhedsbureau - læse på en sjælden fridag tilbragt ved Gardasøen. »Klubben har åbenbart villet understrege, at jeg ikke skal lejes ud, og det er jeg godt tilfreds med«, siger Martin Laursen, der ellers søndag aften endnu engang var helt uden for truppen, da Milan på udebane vandt 1-0 over Brescia. Kun fjerdevalg Alligevel er forsvarsspilleren indstillet på at blive hos sidste sæsons vindere af Champions League. »For mig er det bedre end at komme til en helt ny klub midt i sæsonen, hvor jeg skal bo på hotel og spille med nye holdkammerater. Lige nu er jeg godt nok kun fjerdevalg i midterforsvaret efter Nesta, Maldini og Costacurta, men sådan behøver det ikke at blive ved med at være«. »Jeg er heller ikke så nervøs for min landsholdsplads. Min form er glimrende, og der skal nok også komme kampe til mig i løbet af foråret«, lyder det fra Martin Laursen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand