Den truende fodboldkonflikt mellem spillere og klubber i dansk fodbold fik endnu en protestsag proppet ind i det nærmest uoverskuelige miskmask, som de to parter har fået opbygget. Divisionsforeningen valgte fredag at indsende en klage til Fodboldens Voldgiftsret, fordi foreningen mener, at det modstrejkevarsel, som Spillerforeningen har indsendt, er ulovligt. »En grinagtig farce« Den protest fik en arbejdsmarkedsforsker fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier til at kalde hele affæren omkring konflikten for en »grinagtig farce«. »Man må jo grine af, at Divisionsforeningen normalvis taler så meget om, at klubberne nu er blevet professionelle virksomheder, når de selv er med til at skabe en farce som den her«, siger Jesper Due, som understreger, at Spillerforeningen ikke er meget bedre. »Læren af det her må være, at når konflikten slutter, så skal både Spillerforeningen og Divisionsforeningen overveje, om det ikke ville være gavnligt, at de blev en del af det normale arbejdsretlige system ved at melde sig ind i henholdsvis en hovedorganisation som LO og en arbejdsgiverforening. Det vil betyde, at de kan få kyndig vejledning, hvis de skulle havne i en konflikt igen, og på den måde ville det hele ikke se så uprofessionelt ud«, siger Jesper Due. Bør ændre aftalen Han opfordrer desuden de to foreninger til at ændre deres hovedaftale, så de i fremtiden kan få afgjort deres arbejdsretlige tvister i det almindelige danske system i stedet for at belave sig på Fodboldens Voldgiftsret, som ikke har nogen erfaring ved arbejdsmarkedskonflikter. Umiddelbart er Spillerforeningens formand, Palle Sørensen, positivt stemt for ideen. Han vil ikke kommentere, hvorvidt sagen er blevet håndteret uprofessionelt, men omvendt lægger han ikke skjul på, at hans forening ikke er vant til den her slags konflikter. »Jeg synes egentlig, at der er blevet kastet rigeligt frem og tilbage, så det vil jeg ikke bidrage yderligere til, men sådan lige skudt fra hoften synes jeg, det lyder fornuftigt«, siger Palle Sørensen. Divisionsforeningen ikke begejstret for idé Men eftersom Divisionsforeningen og Spillerforeningen overhovedet ikke er enige om noget som helst, så er Divisionsforeningen ikke nær så begejstret for ideen. Direktøren, Claus Rode Jensen, siger, at fodboldbranchen er meget speciel, og derfor har sporten brug for sin egen voldgift, hvor man tager hensyn til fodboldens specielle forhold. »Jeg tror ikke, det havde gjort nogen forskel, om vi havde været med i en arbejdsgiverorganisation. Vi har brugt en af landets førende arbejdsmarkedsadvokater, og jeg tror, han ville have vejledt os på samme måde, selv om vi havde haft en stor organisation i ryggen«, siger Claus Rode Jensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























